I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Duften af safran”. Novellen er skrevet af Sarah Engell i 2018 og udgivet i novellesamlingen Brun.
Novellen handler om Hussein, som er flygtet til Danmark fra sit hjemland. Han bor på et asylcenter med sin mor. Han forestiller sig, at tvillingebroren Amir stadig er i live, men i løbet af novellen lykkes det ham at forholde sig til sit tab på en ny måde.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Hussein bliver sendt i supermarkedet af sin mor for at købe krydderier. Han kan ikke finde de rigtige krydderier, da navnene står på dansk på pakkerne. I sin forvirring kommer han til at tabe et glas på gulvet, og en af butikkens ansatte kommer og samler det op. Hussein forstår ikke, hvad manden siger. Manden stopper Hussein, da han læser sin indkøbsseddel højt for ham:
Vi remser mors indkøbsliste op, og manden løfter en hånd. Han går med hurtige skridt, løber næsten. Måske kommer han om lidt farende med et net ligesom hundefangeren i Tom og Jerry, som de viste på fællesfjernsynet i går?
Hussein bliver altså bange for, at han vil blive smidt ud af butikken. Han har tidligere set, hvordan en anden dreng fra asylcenteret blev smidt ud, fordi han kom noget chokolade i lommen. Men i stedet bliver Hussein mødt at hjælpsomhed og venlighed. Manden hentede en anden ansat, en stor dreng, som åbenbart kommer fra det samme land, som Hussein. Drengen hjælper Hussein med at finde de rigtige krydderier:
Ved siden af ham står en stor dreng med et ar ved øjenbrynet. Drengen kigger på vores krydderiglas og trækker på smilebåndet.
„Timian, tørret persille ...“
Overraskelsen over, at vi kan forstå ham, får os næsten til at gengælde hans smil. Han giver os nye glas og et lille brev med røde safrantråde, der ligner garn. Han kigger på vores penge og siger: „Og så er der lige råd til lidt slik også.“
Det lille ar ved øjenbrynet antyder, at drengen også har voldsomme oplevelser med i bagagen. Men han har tilsyneladende alligevel formået at etablere et nyt liv i Danmark. Det virker, som om drengen bliver et forbillede for Hussein, selvom de kun mødes ganske kort. Drengen bliver et eksempel på, at det er muligt at skabe sig et nyt liv, selvom man kommer fra en traumatisk baggrund.
