I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere sangteksten ”Du kom med alt det der var dig” af Jens Rosendal. Sangen kendes også under titlen ”Forelskelsessang”. Teksten er skrevet af Jens Rosendal i 1981 og medtaget i Højskolesangbogen i 1987.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Der er en del besjælinger og personifikationer i digtet. Den mest omfattende finder vi allerede i første strofes sidste vers:
og alting råbte: lev det!
Her er det simpelthen alting, der råber til jeget, at han skal leve livet og udleve sin nyfundne kærlighed. I begyndelsen af strofe tre finder vi både en besjæling og en personifikation:
Og blomster åbned sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Blomsterne bliver besjælede, idet de kan se himlen. Det er også et billede, som lægger sig i forlængelse af forårssymbolikken, som blev slået an i første strofe. Efterfølgende bliver ”stunden”, altså dette øjeblik, personificeret, idet det beskrives, som om det er ”født” til glæde.
I slutningen af strofe fire bliver selve livet personificeret:
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:
Her bliver der lagt op til, at livet taler. Brugen af kolen antyder, at strofe fem er fremsagt af livet selv. Livet siger bl.a.:
At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
Vi kan tolke det sådan, at det er gennem forelskelsen, at livet ytrer sig sådan for jeget. Kærligheden giver en følelse og mening og sammenhæng i livet, som gør livet det hele værd, selv alt det svære og smertelige. Overordnet har de mange besjælinger og personifikationer den virkning, at kærligheden bliver fremstillet som en kraft, der er større end jeget og duet. Gennem forelskelsen kan jeget endelig erkende, hvordan kærligheden gennemstrømmer alting og binder livet sammen til en meningsfuld helhed.
