Dig og mig

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Dig og mig”. Novellen er skrevet af Jesper Wung-Sung og udkom i novellesamlingen Tretten tynde teenagere fra 2010.

Du får først resumé og arbejdsspørgsmål. Så får du hjælp til de vigtigste dele af analysen og til at fortolke novellen. Du kan også høre en podcast, som går endnu mere i dybden med teksten.

Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.

Hvis du bruger analysehjælpen i en opgave eller synopsis, skal du huske at skrive en kildehenvisning. Du kan finde oplysningen ved at trykke på det lille i øverst til højre på siden.

Hvis du vil have mere hjælp til din analyse, kan du bruge vejledningen til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Her har du et uddrag af analysehjælpen:

Duet

Duet er beskrevet som en bodybuilder. I virkeligheden er duet et billede på sygdommen kræft. Du kan med et danskfagligt begreb sige, at duet er en personificering af kræften. Duet er kræftsygdommen, som er beskrevet som en person. Det finder vi bare først ud af i novellens slutning.

Jeget beskriver duet som en farlig og aggressiv mand. Duet hader alle andre. Jeget tror, duets vrede skyldes, at han er så lav. Han ”kompenserer” for sin manglende højde ved at være stærk og truende. 

Senerne i duets krop bliver beskrevet som ”slanger under huden”. Det får duet til at virke ond og uhyggelig. Men slangerne kan også være et billede på behandlingen af kræftsyge. De ligner slangerne til drop med medicin, som kræftpatienter får lagt ind. 

Vi kan fornemme, at duet ikke er et almindeligt menneske. Boldtræet går f.eks. i stykker, da jeget slår duet i hovedet. Det er urealistisk. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Dig og mig

[1]
Bedømmelser
  • 24-04-2024
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse