Her får du hjælp til at analysere digtet ”Der er så dejligt ude på landet” af Dan Turèll. Digtet er skrevet i 1984 og læst op til en udstilling af fotografen Bror Bernilds billeder. Bernild var blandt andet optaget af at skildre overgangen fra det traditionelle til det moderne landbrug.
Digtet angriber opfattelsen, at livet er skønt på landet. Det fremstiller med stor ironi og snesevis af intertekstuelle referencer den landlige idyl som en blodig, ildelugtende og barsk realitet, som hverken er fri eller særlig skøn. Til sidst skildres byboeres urealistiske forestillinger om landet.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start på digtet. Så gennemgår vi de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke det. Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Digtet handler overordnet om miljøet på landet. Dels som vi gennem kulturel forestiller os det, dels som det faktisk er i virkeligheden. En stor del af digtet går med at understrege kontrasten mellem vores idylliske forestillinger om landet og den barske virkelighed. Kontrasten bliver bl.a. understreget her af assonansen i ”klappe” og ”slagte”:
Og de gir alle dyrene mad hver dag
og kæler for dem og klapper dem
lige indtil de slagter dem.
Der er den samme a-lyd i ”klapper” og ”slagter”. Det er en naiv og romantisk forestilling, at landmændene bare går omkring og kæler og klapper deres dyr. Virkeligheden er, at dyrene bliver slagtet.
Jegfortælleren har også stort fokus på et andet træk ved det landlige miljø, som de mere romantiske fremstillinger har det med at ignorere. Lugten af lort:
De har også mange fluer på landet,
fordi der er så meget lort på landet:
hestelort, kolort, griselort, hønselort
som alt sammen bliver brugt.
Landet er fuldt af lort og af blod.
Hvis der ikke er et dyr der skal slagtes
så er der et der skal have unger.
Det virkelige liv på landet er også fuldt med en masse ulækker kropslighed, som man ikke kan se på et yndigt maleri eller høre om i en nuttet børnesang.
Digtet gør også op med forestillingen om, at landmænd nødvendigvis er tættere på naturen, end folk der bor i byen. Det er en naiv forestilling, som mange har om landet. Men landbrug er netop ikke natur, men derimod kultur.
