Sprog

Sproget er enkelt og minimalistisk

Sproget i "Der er ikke noget nyt" er enkelt og minimalistisk. Sætningerne er ofte kortfattede, og de indeholder aldrig mere information end allerhøjst nødvendigt. Et eksempel på stilen er her:

Jane har dækket op i spisestuen. Før i tiden sad vi her kun ved højtiderne. Der er dug på bordet og lys i stagerne. Anden ligger på ryggen, sprødstegt og med et flag i brystet. 

Sætningerne er helt korte. Oplysningen om, at de tidligere kun brugte stuen ved højtiderne er nok til, at vi kan regne ud, at Jane virkelig anstrenger sig for at de skal blive en god og hyggelig aften. 

Det bliver ikke sagt direkte, men vi fornemmer, at jegfortælleren gennemskuer, at Jane vil overbevise hende om at vende hjem til barndomsbyen permanent – og måske endda finde sammen med Søren igen. Det er sødt og imødekommende, men også lidt manipulerende og påtrængende. 

På overfladen er sætningerne en neutral beskrivelse af middagsbordet, men de antyder en masse om det sociale spil, der foregår mellem personer...