Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
De 22 noveller er alle forholdsvis korte. De har novellegenrens typiske træk med et lille persongalleri, et afgrænset miljø, en kort tidsforløb og en enstrenget handling. I næsten alle noveller ser vi også et eller flere klare vendepunkter.
Et godt eksempel er novellen ”En sang til hans søster”, hvor den kvindelige fortæller er blevet skilt fra Steen noget tid tilbage. De ser dog stadigvæk hinanden, og vi får fornemmelsen af, at fortælleren måske godt kunne tænke sig at genoptage forholdet. Det ændrer sig, da Steen en dag inviterer hende på værtshus. Han fortæller om sin søsters kommende fødselsdag, og fortælleren tænker først, at søsteren gerne vil have hende med. Det viser sig dog, at Steen vil have hende til at skrive en festsang for ham. Det bliver hun i første omgang så vred over, at hun forlader værtshuset.
Hun falder dog ned nogle dage senere og tilbyder faktisk at skrive sangen, da hun møder Steen. Men Steen er optaget af, at hun gik fra værtshuset uden at betale for sin øl. Han har heller ikke betalt for hende og har en masse dårlige undskyldninger for det. Det bliver det afgørende vendepunkt. Steens nærighed gør hende rasende indvendigt, men hun siger det ikke åbent. I stedet lover hun at skrive sangen for ham. Hun skriver dog en sang, hvor det tredje vers sviner Steen til på det groveste. Det opdager han ikke, da hun kommer med den. Hun har nemlig allerede rullet en masse kopier sammen og placeret dem i en sangskjuler.
”En sang til hans søster” er med andre ord en tekst, som har de typiske novelletræk. Der er få personer, kort tidsrum, afgrænset miljø og en enstrenget handling. Enkelte noveller afviger lidt fra den typiske novellemodel. Det gælder eksempelvis ”De gales hjem” og ”Elly Byde”, som begge foregår over en årrække, da de tegner portrættet af hovedpersonernes liv over længere tid.
