Her får du hjælp til at analysere “Den tapre Landsoldat”. Digtet er skrevet af Peter Faber og udkom i 1848. Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Landsoldaten understreger, at han ikke går i krig i jagt på eventyr. Han forsikrer sin kæreste om, at han hellere ville blive hjemme, hvis det ikke havde været nødvendigt at forsvare landet:
Ja var der ingen Fare, saa blev jeg her hos dig,
Det understreger igen, at landsoldaten handler af ren pligt- og nationalfølelse. Han ville helst være fri for at drage i krig, men han føler, at hans bidrag er nødvendigt.
Portrættet af landsoldaten har blandt andet til formål at inspirere andre unge mænd til at bidrage til forsvaret af landet. Digtet vil også forklare dem, som de unge mænd efterlader derhjemme – kæresterne og forældrene – at deres afsavn er nødvendigt og værdsat.
Landsoldaten puster til læsernes nationale stolthed i midten af digtet, hvor han fremfører tre af de nationale symboler, som han går i krig for at forsvare: det danske sprog, Dannebrog og kongen. Et eksempel er her i strofe fire, hvor tyskernes hårdhændede behandling af Dannebrog gør landsoldaten rasende og krigslysten:
Og ingen anden Fane har som den sit eget Navn.
Og den har Tydsken haanet og traadt den under Fod;
Nei dertil er vor Fane for gammel og for god.
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat.
Ved at vække nationalfølelsen forsøger digtet at øge danskernes tilslutning og velvillighed overfor landets militær i krigen med Tyskland.
