Janus

Janus

Janus er den ene hovedperson i Den kroniske uskyld. Hans mest fremtrædende karaktertræk er, at han er usikker på sig selv. Dels forstået sådan, at han mangler selvtillid og selvværd, og dels, at han ikke har noget klart billede af sin egen identitet.

Lige fra første dag forguder han Tore og ser ham som en, der kan klare alt. Janus glemmer fuldstændig sig selv i sin betagelse af vennen:

Jeg voksede langt ind i Tore. Det var altid Tore og Janus og Janus og Tore. Hvergang der blev lavet et eller andet, så var det altid Tore og Janus, der lavede det, selvom det selvfølgelig var mest Tore. Jeg var ligeglad, hvad det var, hvis Tore havde lyst til det, så havde jeg også, fordi det var det rigtige at gøre.

I Janus’ hoved er de ét, hvilket især ses af hans beskrivelse af at “vokse ind i” Tore. Han bliver altså nærmest opslugt af vennen og glemmer sin egen identitet. Janus opgiver ogs...