Personkarakteristik

Navnesymbolik

Vi kan lægge et ekstra lag på personkarakteristikken af Janus ved at inddrage hans navn. Den gamle romerske gud Janus havde to ansigter, som så hver sin vej. 

På samme måde udvikler romanens Janus også to ansigter. Det ene er vendt mod uskylden og idealerne, mens det andet er vendt mod skylden eller det urene. Når han er sammen med Tore og Helle, har han det godt med sig selv og viser sig fra sin bedste side. Men når han er alene, bliver hans tanker depressive og grimme, og han behandler kvinder som Ellen forfærdeligt. 

Janus er altså splittet. På den ene side foragter han den mørke side af sig selv: “Hvad var jeg for et elendigt menneske?” Han længes efter at være mere som Tore og Helle, der for ham er “den gennemførte uskyld”. Samtidig frustrerer det ham, at de to hænger fast i uskylden og ikke udvikler sig. Derudover er Janus også splittet mellem sin loyalitet over for Tore og sin forelskelse i Helle. Splittelsen gør ham til et ulykkeligt menneske.