I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere salmen ”Den fjerde aftensang” af Thomas Kingo. Salmen kendes også under titlen ”Den klare sol går ned”, som er hentet fra det første vers. Salmen er udgivet i Aandelige Siunge-Koors Første Part i 1674.
Salmen er en aftensang, som minder os om, at vi er dødelige mennesker, hvis dage på jorden er har et endeligt antal. Salmen har dog en fortrøstningsfuld slutning, for efter døden venter opstandelsen og det evige liv.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Modsætningen mellem krop og sjæl spiller en central rolle i salmen. Det er væsentligt, at det er kroppen, der dør og bliver til ormeføde, mens sjælen vender tilbage til himlen og det evige liv. Modsætningen mellem krop og sjæl står særligt tydeligt frem i sidste strofe:
Kom, mægtig Engle-hær, lyvs HErrens Roo og Fred,
Paa Siæl og Legem, og hvad meer mig kommer ved,
Gak, Orme-sæk, og sov, GUD skal i Morgen dig
Vekke her,
Men siden der
Til Liv ævindelig.
Kroppens død bliver på den måde en forudsætning for, at sjælen kan stige til himmels. Der er en klar værdisætning, hvor sjælen er det rene og ophøjede. Kroppen er derimod et smudsigt fængsel, som med sine drifter og svagheder påfører den rene sjæl en masse lidelse og synd. Det lyriske jeg beder Gud om at rense sjælen for kødets lidelser:
Luk Himlen i mit Sind, giør Hu og Hierte reen,
Lad min Siæl,
Af Kiødets Pæl,
Ey finde noget Meen.
Udtrykket ’at have en pæl i kødet’ betyder at have en medfødt tilbøjelighed, som anses for at være syndig. Her er det selve det at have en krop af kød og blod, som i sig selv er syndigt. Kroppen er altså på den ene side en slags forurening af sjælen.
