I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke Den, der lever stille (2018) af Leonora Christina Skov. Romanen skildrer fortællerens kamp for at springe ud som både lesbisk og forfatter, samtidig med at den er et forsøg på at forstå fortællerens mor, der aldrig accepterede hende, som hun var. Fordi bogen er delvist selvbiografisk, kan du analysere den som et eksempel på autofiktion. Men du kan langt hen ad vejen også gå til den som en almindelig roman.
Analysehjælpen giver dig hjælp til udvalgte elementer i romanen og filmversionen fra 2023. Vi anbefaler, at du starter med vores arbejdsspørgsmål.
Analysehjælpen indeholder:
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Hvis du leder efter hjælp til Opgave 1 i den skriftlige eksamen i Dansk A på HHX fra 20. maj 2020, så anbefaler vi vores opgavehjælp:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Efter morens død spørger fortælleren og Annette faren, om ikke han tror, at hans kone var psykisk syg:
- Nej, det tror jeg da bestemt ikke. [...] Nej, mor var helt normal, sagde han, og det kunne kun betyde, at min far ikke anede, hvad helt normal ville sige.
Altså udviser faren samme mangel på selvindsigt som moren. De er begge fuldstændig låst fast i deres overbevisning om, at de er de normale og dem, der til enhver tid har ret. Hvilket naturligvis må betyde, at deres datter er unormal og tager fejl.
Ligesom sin kone lader faren til at komme fra en belastet familiebaggrund. Han havde fx et dårligt forhold til sin far, har mistet to brødre til selvmord og druk og ser sjældent sin familie i dag. Det kan vi måske tolke som romanens forsøg på at forklare (men ikke undskylde) farens opførsel, ligesom det er tilfældet med fremstillingen af moren.
