[0]

Den danske drukkultur hylder den stangstive fulderik

Her får du hjælp til at skrive en analyse, vurdering og diskussion af Peter Stouby Hansens kronik ”Den danske drukkultur hylder den stangstive fulderik”. Kronikken blev trykt i Information d. 29. januar 2021. Stoubys Hansens kronik indgik i opgave 2 til eksamen i skriftlig Dansk på HTX d. 16. maj 2023. 

Vi ser nærmere på, hvordan du kan opfylde opgaveformuleringens krav, og du får resumé og arbejdsspørgsmål. Det kan hjælpe dig godt i gang med at få hul på teksten og dit skrivearbejde. Derefter får du hjælp til analysen, ligesom du til sidst får hjælp til at vurdere kronikken. Du får også nogle ideer til din diskussion. Du kan også lytte til vores podcast, hvor vi går i dybden med kronik og opgave.

Opgavehjælpen giver dig et godt afsæt for at skrive en god analyse, vurdering og diskussion. Men du kan også bruge den, hvis du arbejder med teksten i anden sammenhæng.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af opgavehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Kronikken begynder med en etosappel, hvor Hansen forsøger at opbygge en troværdighed i forhold til emnet. Han er ikke som sådan ekspert i alkohol eller dansk drukkultur. Han er nemlig cand.mag. i dansk og engelsk, og han arbejder som folkeskolelærer. Det er altså hverken hans uddannelse eller erhverv, der gør han i stand til at udtale sig om emnet. Han opbygger i stedet etos ved at beskrive, at han har været en del af den danske alkoholkultur, siden han var tolv år gammel:

Så sidder jeg her igen med kulørte drinks, der smager sødt og dejligt og løsner op for nogle af mine hæmninger. Jeg har drukket alkohol, siden jeg som 12-årig i 1970’erne for første gang stiftede bekendtskab med dens lokkende virkninger i form af æblesnaps, som min far og onkel serverede for mig. De syntes nemlig, det var på tide, at jeg oplevede at være fuld. For dem var det helt naturligt. De ville blot indføre mig i den stolte danske druktradition.

Han får det endda til at lyde, som om han sidder og drikker cocktails, mens han skriver sin kritiske kronik om dansk drukkultur. Han opbygger altså etos ved at gøre det tydeligt, at han kender den danske drukkultur indefra. Han er ikke bedre end alle os andre. Han er lige så påvirket af kulturen som gennemsnitsdanskeren. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Den danske drukkultur hylder den stangstive fulderik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.