Her får du hjælp til at analysere ”Den dansende dreng”. Novellen er skrevet af Bodil Bredsdorff i 1999. Analysen tager fat i disse punkter:
Billedsproget beskriver forskellige former for sorghåndtering
Der er en del billedsprog i "Den dansende dreng". Meget af billedsproget bliver brugt til at beskrive, hvordan de forskellige personer håndterer Tobias’ død.
Jeget siger kalder f.eks. sin mor for ”sorg-boble-mor”. Sorg-boblen er en metafor for, at moren har trukket sin ind i sig selv. Sorgen gør, at hun lever i sin egen lille verden. Hun har svært ved at lytte og være interesseret, når jeget forsøger at tale med hende.
Faren bliver kaldt for ”hverdags-maskine-far”. Det er en metafor, som beskriver, at faren kaster sig over alt det praktiske arbejde i hjemmet. Han kan ikke holde ud at sidde stille med sine tanker. Han kan heller ikke finde ud af at sætte ord på sine følelser.
Han bliver enormt rastløs. Han bruger sin hvileløse energi til at få familiens praktiske hverdag til at hænge sammen. Maskinmetaforen fortæller os, at faren grundlæggende er styret af sorgen. Ligesom en maskine har han ikke selvstændighed og vilje, men kan bare køre videre. Han har ikke selv kontrol over sit liv.
Jeget bruger også billedsprog til at beskrive omgivelsernes reaktion på Tobias’ død. Hun føler, at folk bliver bange for at tale med hende, fordi de ikke ved, hvad de skal sige. Det udtrykker hun med en sammenligning...
