Her får du to eksempler på, hvordan du kan opbygge og skrive et debatindlæg. Efter hvert afsnit kan du læse nogle kommentarer til, hvorfor afsnittet er skrevet på den måde. Begge indlæg er besvarelser af opgaveformuleringer fra afgangsprøven i 9. klasse.
Her kan du læse et uddrag fra et af eksemplerne:
Hvis en dreng falder og slår sig i skolegården og begynder at græde, så vil de andre drenge grine ad ham. I deres øjne er han svag, selvom faldet gjorde hylende ondt. Dette er jo egentlig ikke fair, men ifølge traditionen skal drenge ikke vise for mange følelser. Det forventes derimod, at piger er svage, og at de har brug for hjælp. Hvis en pige ikke vil hjælpes, så er det fordi, hun ikke ved bedre.
Dette lyder måske gammeldags, tænker du. Sådan er det da ikke mere? Men jeg kan garantere dig for, at næsten alle drenge er blevet mødt med et ’tag dig nu sammen’, når de var kede af det. I mellemtiden har næsten alle piger fået den bagvendte kompliment: ’Det gør du da meget godt for en pige at være’. Har du ikke også?
Begrænsningerne af kønnene findes altså ikke udelukkende, når vi skal gå luciaoptog, eller når det kommer til, hvilket job, vi skal have. Begrænsningerne finder vi langt tidligere, når vi fra barnsben af får os fortalt, at drenge skal være stærke, gå til fodbold og ikke ballet, og at piger skal være søde og pæne fremfor at være ambitiøse.
Jeg siger ikke, at vi nu ikke må give vores søster en lyserød kjole i julegave, eller at lyskrydsene nødvendigvis skal være kønsneutrale. Jeg tror i stedet, at vi som samfund skal blive bedre til at adskille personlighed fra køn. Hvis du som dreng eksempelvis kan lide farven blå, så er det fordi, du kan lide farven blå, og ikke nødvendigvis fordi du er en dreng. På samme måde skal du have lov til at kunne lide ting, der traditionelt set ikke maskuline.
