[0]

Debatindlæg i folkeskolen

Her får du hjælp til at skrive et debatindlæg i folkeskolen. Debatindlægget er en af de genrer, du kan møde ved afgangsprøven i skriftlig dansk i 9. og 10. klasse. Vores trin for trin vejledning viser dig, hvordan du forberede og bygge dit debatindlæg op. Med denne trin for trin vejledning får du hjælp til alle faser i arbejdet.

Du får også to konkrete eksempler på debatindlæg. Eksemplerne viser dig, hvordan du kan bygge et debatindlæg op på en god måde. Vi forklarer undervejs i eksemplerne, hvilke tanker vi har gjort os om opbygningen og indholdet. Ved at læse vores forklaringer, bliver du klædt godt på til selv at skrive et debatindlæg til eksamen.

Hvad er et debatindlæg?

Debatindlægget er en genre, der tilhører genrekategorien opinion. Formålet er at skabe eller deltage i en debat om et aktuelt emne eller problem. Ofte opbygges debatindlæg ud fra en kort præsentation af emnet, derefter argumenterer skribenten for sit synspunkt og giver måske et løsningsforslag. 

Debatindlæg bør dog være åbne for, at emnet eller problemet kan opfattes forskelligt. Derfor skal præsentationen og argumentationen være nuanceret. 

Debatindlæg er en genre, som du kan møde uden for skolen. De findes ofte i aviser og magasiner. Et helt kort debatindlæg kaldes ofte for et læserbrev, mens længere debatindlæg har form af kommentarer eller kronikker.

Her kan du læse et uddrag fra vejledningen:

Hvis der er vedlagt en tekst, skal du begynde med kort at præsentere den og de mest centrale holdninger. Du skal have følgende med:

  • Tekstens titel, skribentens navn, dato for tekstens udgivelse (flet dette ind i debatindlægget på en naturlig måde)
  • Beskriv hvilket emne teksten handler om, og de mest centrale synspunkter på dette emne, som kommer frem i teksten.
  • Du må gerne finde et citat fra teksten, som viser skribentens vigtigste synspunkt.

I redegørelsen skal du fremlægge tekstens informationer neutralt. Du skal altså ikke tage stilling til dem, men blot fremlægge dem, så din læser forstår dem.

Redegørelse er ikke det samme som et referat. Det vil sige, at du ikke skal gengive alle detaljer i den tekst eller kilde, du redegør for. I stedet skal du udvælge de vigtigste synspunkter og forklare, hvordan teksten eller kilden argumenterer for dem. Det kan også være, at teksten eller kilden har nogle vigtige eksempler, som det kan være godt at få med i redegørelsen.

Hvis du selv skal finde informationer på nettet, skal du gå frem på samme måde. Du skal altså også flette oplysningerne om kilden ind og beskrive emnet samt de centrale synspunkter. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Debatindlæg i folkeskolen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.