Karakteristik af argumentationsformen
I denne del af webbogen hjælper vi dig med at karakterisere argumentationsformen i debatindlægget ”Drop nu det sludder om den feminiserede folkeskole” af Sanne Søndergaard.
Subjektiv stil
Debatindlægget hører til den subjektive genre, og derfor er det ikke overraskende, at stilen ligeledes er subjektiv. Sanne Søndergaard står meget tydeligt frem som afsenderen.
- Den subjektive stil ses først og fremmest ved, at der optræder et jeg og et mig i teksten. Der står: ”Jeg forstår heller ikke den temmelig paradoksale logik, de her mennesker argumenterer ud fra.” eller ”Mig bekendt”.
- Stilen er ligeledes subjektiv, idet Søndergaard trækker på værdiladede ord og vendinger. Hun bruger fx ord som ”vås” og ”sludder” til at markere, at hun tager afstand fra idéen om en feminiseret folkeskole.
- Ligeledes er stilen meget subjektiv, idet den trækker på hendes erhverv som stand-up-komiker, da hun bruger humoristiske virkemidler (se mere i afsnittet ”Ironi og sarkasme”).
- Hvis man har kendskab til andre af Sanne Søndergaards debatindlæg, kan man ligeledes genkende en gennemgående tone, som også er tilstede her. Den er vred og provokerende.
En nedværdigende udtryksform
Den subjektive (og genkendelige) udtryksform ses også ved, at Søndergaard anvender en lang række værdiladede og nedværdigende ord og sætninger. Søndergaard taler lidt ”ned” til folk.
- Fx står der ”de her mennesker” om blandt andet chefforhandleren for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, og pædagogikprofessoren Niels Egelund.
- Disse to mænd står især for skud i Sanne Søndergaards debatindlæg, og hun nedværdiger dem i høj grad. Dette ses fx, når hun skriver ”Nu vil d’herrer Ziegler og Egelund”. Ved at bruge en tiltaleform som d’herrer (der er meget højtidelig) tager Sanne Søndergaard pis på de to mænd.
- Hun tager desuden afstand fra de to mænd ved at pege på, at deres udtalelser er helt hen i vejret (på trods af, at de begge er veluddannede): ”Men måske er det faktisk bevis for, hvor meget skolen fejler drengen, at to umiddelbart ret intelligente mænd kan udtale sig så dumt.”
- Overordnet er der altså en gennemgående tendens i teksten til at kritisere mænd. Sanne Søndergaard generaliserer, når hun kalder mænd for ”tabermænd” og ”paranoide mandetyper”. På denne måde tager hun klart afstand fra dem.
- Denne nedværdigende retorik får også den betydning, at læseren let kommer til at trække på smilebåndet. Retorikken er humoristisk i den måde, den fremstiller (og karikerer) mænd på.
Ironi og sarkasme
Sanne Søndergaard anvender i teksten også ironi og sarkasme. Sarkasme er en måde at bruge hånlige og spydige bemærkninger i en humoristisk form, imens ironi er en udtryksmåde, hvor man egentlig siger det modsatte af, hvad man mener.
- Sanne Søndergaard er til daglig standup-komiker. Dette afspejler sig i udpræget grad i hendes argumentation, idet hun fx anvender sarkasme som virkemiddel.
- Først og fremmest er det et gennemgående træk, at Sanne Søndergaard tager afstand fra idéen om en feminiseret folkeskole. Hun gør grin med folk, der i den brede offentlighed opfattes som eksperter. Hun mener ikke, at de er eksperter, men derimod at de tager grueligt fejl – og at hun har noget viden, de ikke har.
- Hun er fx sarkastisk, når der står: ”at feminister således har infiltreret uddannelsessystemet og langsomt hjernevasker småpiger til at overtage verdensherredømmet, mens de lader drengene i stikken.”
- Her bruges ord som ”infiltrere” og ”hjernevaske” til at skabe en sarkastisk distance til påstanden om, at folkeskolen er styret af kvinder.
- Sanne Søndergaard mener ikke, at kvinderne er ude på at overtage ”verdensherredømmet”. Det er en komisk understregning af, at små piger hverken kan infiltrere eller hjernevaske – de er små piger.
Ironien som virkemiddel
Sanne Søndergaard bruger også ironien som et retorisk virkemiddel i sit indlæg.
- Af ironiske kommentarer kan fx nævne
