Personkarakteristik

I uddraget fra Vilde engle af Ib Michael præsenteres vi for nogle forskellige karakterer: Fortælleren, den unge kvinde, svenskeren og munkene (munkedrengen).

Fortælleren og den unge svensker er uddragets to vigtigste personer af følgende grunde:

• Det er disse to karakterer, som indgår i dialog med hinanden
• De afspejler katastrofen på forskellig vis.

Den tibetanske munkedreng spiller desuden en central rolle, fordi han fremstår som en kontrast til de to katastroferamte karakterer.

I det følgende vil vi give et bud på en karakteristik af de tre personer.

NB: Læs mere om, hvad der er godt at være opmærksom på, når man skal karakterisere personerne i en skønlitterær tekst.

Fortælleren

Selvom det ikke fremgår direkte af uddraget, går vi ud fra, at fortælleren er en mand. Dette skyldes, at Vilde engle er baseret på forfatteren Ib Michaels egne oplevelser i Thailand (se baggrundsviden).

Svag og afkræftet

I begyndelsen af uddraget møder vi en jeg-fortælleren, der er kommet slemt til skade af den voldsomme tsunami:

• Han har slået sit hoved: ”det [går] op for mig at jeg har bandage om hovedet”.
• Han har mange hudafskrabninger: ”der er hudafskrabninger over det hele, og de [armene] er indsmurt i rød jod”.

Derudover ses det, at jeg-fortælleren er svag og afkræftet:

• Han har svært ved at holde sig oprejst: ”opgiver i første omgang at komme op at stå”, og han har svært ved at holde sig ved bevidsthed: ”Jeg døser, vågner, døser hen igen”
• Han magter ikke selv at vifte fluen af sin kind: ”Han [munken] griner stort, vifter fluen af min kind og trækker sig tilbage i sin krog”.

Selvom jeg-fortælleren er meget svag, er han stadig forholdsvis fattet. Dette ses, idet han er i stand til at foretage forskellige konklusioner:

• Eksempel: ”(…) det er middagslys derude, skyggerne er korte og flaskeformede. Jeg har altså været væk i mindst et døgn. Det må være Dag Ét efter syndfloden”.
• Jeg-fortælleren bruger altså her sin sunde fornuft til at regne sig frem til, hvor længe han har været væk.

Traumatiseret og chokeret

På den ene side fremstår jeg-fortælleren altså som en forholdsvis fattet mand, der kan drage konklusioner. På den anden side ses det, at han – under overfalden – er dybt påvirket af situationen:

• Han farer sammen, da han hører bølgerne udenf