Fortælleteknik
Her ser vi på fortælleteknikken i uddraget af Vilde engle af Ib Michael.
Indhold
Unavngivet jeg-fortæller
Uddraget fortælles af en unavngiven førstepersonfortæller (jeg-fortæller), og som læsere får vi adgang til fortællerens bevidsthed, dvs. at vi får fortalt, hvad fortælleren sanser, føler og tænker (indre syn):
- ”Han svarer mig ikke. Jeg fortænker ham ikke i at ønske at det var min madras, der var tom, og ikke hendes”.
- Jeg ville ønske jeg kunne række ud og røre ved ham, men armen nægter at lystre”.
Hvilken effekt har det, at fortællingen er fortalt af en jeg-fortæller?
- Fx at vi dermed kommer tættere på denne person, og at vi dermed får sympati med ham?
Medsyn
Fortælleren beretter om begivenhederne, mens han er midt i dem.
- Teksten er derfor skrevet i nutid: ”Jeg vågner til lyden at tempelklokker”.
- Nutidsformen giver læseren en følelse af at være lige netop dér, i øjeblikket, hvor tingene sker.
At fortælleren beretter om tingene, mens de sker, kan med et andet ord kaldes medsyn.
At læseren oplever begivenhederne på lige fod med fortælleren, ses fx i nedenstående citat:
- ”Til min overraskelse viser det rytmiske klang-klang
