Analyse

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Novellens vendepunkt finder sted på et offentligt toilet. Anna har gået og bidt sig selv i læben. Hun er kommet til at bide hul. Hun skyller munden på det offentlige toilet, men smagen af blod gør hende utilpas. Blodet fra læben minder Anna om menstruation og i forlængelse om overgangen fra barndommen til voksenlivet, som hun står midt i. Det fylder hende med uro. Uroen udvikler sig til decideret dødsangst, da hun pludselig bliver bange for, at hun er blevet smittet med hiv fra toilettets vandhane. 

Det er en irrationel frygt, og det ved Anna egentlig også godt. Frygten hænger sammen med erkendelsen af, at hun er ved at blive voksen. Den udvikling gør hende også mere opmærksom på sin egen dødelighed. Hendes panikangst bliver sprogligt markeret af en meget lang sætning, som viser, hvordan tankerne stikker af. Den sidste del af sætningen lyder sådan her:

[…] jeg ville få hiv nu og meget snart aids i udbrud, og jeg ville sikkert dø alt for tidligt, måske allerede i løbet af efteråret, det var slet ikke sikkert min familie skulle regne med at fejre juleaften sammen med mig i år, jeg ville sandsynligvis dø på grund af en helt almindelig influenza som mit svækkede immunforsvar ikke ville være i stand til at bekæmpe, og jeg ville slet ikke nå at få rejst jorden rundt eller blive gift eller få børn eller bare få rigtig hul på livet før alting pludselig ville være for sent.

Anna overvejer et kort øjeblik at kaste sig ud fra toppen af Ribe Domkirke for at gøre en ende på det hele. Men så tager hun sig sammen. Hun vasker munden med sæbe. Ikke bare én gang, men hele syv gange – bemærk, at syv er et eventyrtal, som har en magisk aura i eventyrfortællinger. Tallet virker i sig selv meningsfuldt.