På de næste sider får du hjælp til at analysere “Dagen svalner”. Digtet er skrevet af Edith Södergran og udkom i 1916 i digtsamlingen Dikter.
Jeget beskriver sig selv som Jesus i tornekronen
Strofe to indeholder en opsigtsvækkende metafor. Det lyriske jeg beskriver sig selv på en måde, der får hende til at minde om Jesus:
O du härskare med kalla ögon,
jag tar emot den krona du räcker mig,
som böjer ned mitt huvud mot mitt hjärta …
Jeget bliver påført en krone – men det er ikke en dronninge- eller prinsessekrone. Hun bliver ikke ophøjet. Hun underkaster sig derimod manden, der bliver beskrevet som en hersker med kolde øjne.
Der er noget ydmygende og undertrykkende ved kronen. Kvinden må bøje hovedet for at få den på. Det vækker mindelser om den tornekrone, som Jesus blev iklædt af Pontius Pilatus’ soldater. Kronen var en hån og en ydmygelse af Jesus, fordi han blev kaldt for jødernes konge. Jesus tog imod ydmygelserne og ofrede sig selv for kærligheden til menneskene.
Det lyriske jeg fremstiller også sig selv som en person, der ofrer sig selv for kærligheden. Hun ydmyger sig selv og underkaster sig manden, fordi det er den eneste måde, som et kærlighedsforhold kan fungere på. Hun underordner sig tidens kønsroller, der forventer af kvinder, at de er underdanige i forhold til deres mænd.
