På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Bourdieu i køkkenhaven”. Digtet er skrevet af Morten Søndergaard og udkom i 2008 i antologien Hallo – jeg er vejret.
Hvis du har behov for mere hjælp til analysen, kan du bruge vejledningen til digtanalyse. Den giver dig en systematisk og grundig måde at arbejde med digtet på:
Der er mange ordspil og dobbeltbetydninger
Der er en stor sproglig bevidsthed i digtet, som bl.a. kommer til udtryk i de mange ordspil og dobbeltbetydninger. Det tydeligste eksempel er her, hvor jeget pludselig lader sig rive med af en sproglig association fra det danske ’skratte’ til det svenske ’skratta’:
Figentræets blade skratter mod hinanden i vinden. Eller
rettere:
Figentræet ler. Svensk: at skratta, at grine. Fignerne flækker.
Figentræer kan let knække sammen af grin i stærk vind.
Tankerækken føres videre til udtrykket ’at flække af grin’, men jeget tager det metaforiske udtryk bogstaveligt – det er, som om træet bogstaveligt talt kan flække midt over i den vind, der får bladende til at skratte – eller skratta.
I digtets slutning leger jeget videre med ordspillet med vendingen: ”Fignerne griner”. Her lyder det mere som en tungebrækker, som er svær at sige uden at kløjes i ordene. Det understreger det ubehagelige i latteren.
Senere bliver der også leget med ligheden mellem navneordet ’blad’ og udsagnsordet ’at bladre’:
Vinden bladrer hurtigt gennem træet og læser det højt
som et digt. […]
Træet bliver sammenlignet med et digt. Den skrattende lyd af vinden, der suser gennem træets blade, bliver sammenlignet med oplæsningen af digtet.
Selvom digtet har et alvorligt budskab, har det altså også et sprogligt overskud. Det leger med betydninger, lyde og forventninger.
