Sprog

Der er en modsætning mellem kulde og varme

I første vers er der en sproglig modsætning mellem kulde og varme. Varmen er en metafor for jegets begær, mens kulden er en metafor for hans ensomhed. 

Denne type metaforer kalder man for kognitive metaforer. Det er en metafor, som udspringer af vores helt nære sanseerfaring. Vi kender følelsen af varmen fra et andet menneskes krop. Derfor giver det umiddelbart mening for at beskrive lidenskab og begær som varme. 

Metaforikken bliver udfoldet på forskellige måder i verset. Jeget ligger f.eks. alene under sine ”vintertunge dyner“ – der er koldt og ensomt i sengen.

Han varmer sig ved tankerne om sin kæreste:

Du sender hede bølger
Med Nordens kolde vind
Højtrykket det følger
Jeg går ud af mit gode skind

Hans erotiske længsel rammer ham som ”hede bølger”, som b...