[0]

Benzinhjertet

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Benzinhjertet” af Ivan Malinowski. Digtet er udgivet i digtsamlingen Åbne digte i 1963.

Digtet er henvendt til et du, der drøner igennem tilværelsen i fuld fart, men uden retning eller mening. Brændstoffet er et umætteligt forbrug, som efterlader et spor af spildprodukter og gammelt ragelse i landskabet. Digtet tematiserer altså den eksistentielle tomhed i det moderne forbrugersamfund. 

Du får resume og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med digtet. Så gennemgår vi de vigtigste dele af analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere digtet.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Titlen ”Benzinhjertet” henviser til digtets centrale symbol, hvor livet bliver beskrevet som en køretur. Ordet er en neologisme, altså et udtryk, der er opfundet til lejligheden. Titlen vækker associationer til en slags hybrid mellem menneske og maskine. Hjertet er biologisk, men benzin er et brændstof, som maskiner, f.eks. biler, kører på. 

Titlen giver os det indtryk, at det menneskelige hjerte også kører på benzin. Når vi løser digtet, forstår vi, at bilturen er et symbol på et menneskeliv, hvor brændstoffet er forbrug:

Dit liv et måltid benzin

Det antyder, at der er noget umenneskeligt over den måde, som mennesker lever deres liv på i det moderne samfund. Mennesket er reduceret til forbruger – en forbrændingsmotor, som konstant kører på maksimal ydeevne. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Benzinhjertet

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.