Her kan du høre vores podcast om billedet ” Summum jus, summa injuria. Barnemordet.” af Erik Henningsen.
I podcasten diskuterer vi, hvordan billedet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til billedet, som kan hjælpe dig med at din analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Man kan også hæfte sig ved kvinden. Det er tydeligt af både hendes mimik og gestik – hun bliver holdt fast af politibetjenten og har bøjet hovedet skam – at der er noget galt her.
Ja, af andre formelle aspekter kan man kigge på farvevalget. Der er er vi også ovre i den mørkere ende af skalaen. Især personerne – de tre betjente er nærmest helt mørkklædte, klædt i sort og nogle lidt grålige kapper. Kvinden er også klædt i en mørk nederdel og overdel, og hunden er overvejende sort, og de to arbejder har også mørke bukser. Landskabet rundt om, det her græs, der vokser i det her hedelandskab er mørkebrunt. Himlen er sådan lidt mere vekslende. Der er nogle lyse felter, især til højre. Det er overskyet, men alligevel ikke sådan helt dunkelt. Så der er en lille kontrast, som især skabes mellem det øverste af kvinden og politibetjenten, der holder hende, og så den lyse himmel bagved.
Ja, men det vil nok være forkert, at tolke det himmelske lys symbolsk i det her billede. Det er er et realistisk lys, som gør, at vi får fremhævet nogle kontraster i billedet, men det er ikke, fordi der er et eller andet håb ude i horisonten. Fordi det er væk. Man kan også hæfte sig ved hunden som et klassisk symbol på troskab. På mange familiebilleder, som er malet gennem historien, har man hunden med. Det, at den er hengiven over for hende, gør at vi får noget sympati med hende, selvom hun har gjort noget helt frygteligt.
...
