Her kan du læse om personerne i Jonas Eikas novelle "Bad Mexican Dog". Vi har fokus på de to fortællere, som er novellens hovedpersoner. De øvrige personer i novellen kan i høj grad ses som bipersoner, der på forskellig vis bidrager til at skildre hovedpersonerne.
Her kan du læse et uddrag fra personkarakteristikkerne:
I novellens slutning tager den en surrealistisk drejning. Der er flere scener, hvor jegfortælleren og de andre beach boys tilsyneladende forvandler sig til en slags rejeskabninger. Der har tidligere været elementer af surrealisme eller magisk realisme i novellen, da en beach boy ved navn Ginger blev genoplivet ved et mystisk, seksuelt ritual.
Men i slutningen er det, som om den selvudslettende adfærd blandt beach boys’ene når sin yderste konsekvens. De ophører med at være menneskelige, men forvandler sig i stedet til små ”rejeboys”, som svømmer rundt i havet.
Det kan vi tolke som et symbol på, hvordan nye livsformer vil opstå i kølvandet på den nuværende verdensordens sammenbrud. Gruppen af beach boys, som bliver til rejeboys er syret billede på de forandringer og nye fællesskaber, der skal redde verden fra at gå under i ulighed og udnyttelse.
Det lyder mest af alt om som en rablende religiøs forestilling om frelse, som er så abstrakt, at den ikke lader sig formulere i et jævnt og konkret sprog.
Surrealismen når sine maksimale højder, da drengene gentager ritualet. Nu er det, som om de ofrer inventaret fra strandklubben i form af en liggestol, en flaske solcreme og en parasol. Det udløser en række næsten religiøst farvede undergangsvisioner, som udsletter både turisterne og strandklubben.
