I ondskabens have

Opgaven om fantasi fra skriftlig eksamen i Dansk A på Hf den 1. december 2021 tager udgangspunkt i ”I ondskabens have” af Jens Blendstrup. Vi har fokus på følgende punkter:

Hvis du har brug for mere hjælp til at analysere novellen, kan du bruge vores vejledning til novelleanalyse:

Dansk

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores hjælp til analysen:

Fortællerens ordforråd er farvet af Morten

Fortællerens beskrivelser er ofte farvet af drengenes perspektiv på verden. Det vil sige, at drengenes ordforråd smitter af på fortællerens ordforråd.

Det er måske mere præcis at sige, at fortælleren er påvirket af Morten, som der er indre synsvinkel hos. Men Morten er til gengæld meget påvirket af Lasses fantasi. Vi kan sige, at Lasses fantasi smitter af på fortælleren via Morten.

Det tydeligste eksempel er den besjælede beskrivelse af ondskabens have. Her kan man bemærke, hvor overdrevet brugen af brugen ’ondskab’ er:

I ondskabens have var blomsterne onde. Træerne hang på den særlige ondskabsfulde måde træer kan hænge hvis de mangler kærlighed. En art daskende ondskab. De så ind ad ondskabens køkkenvindue. Han var der ikke. Men ondskabens kone gik rundt og satte ondt salt op på det onde bord der var dækket af en dug der havde været udsat for noget slemt.

Fortælleren overtager her drengenes måde at tale på. Det er et eksempel på den fortælleteknik, der hedder dækket direkte tale. Fortælleren citerer ikke drengene direkte, men overtager deres ord og vendinger.