[0]

Albertine i politilægens venteværelse

Her får du hjælp til at analysere og fortolke billedet ”Albertine i politilægens venteværelse”. Det er malet af Christian Krohg i 1887. Billedet er malet med olie på lærred og har dimensionerne 211 x 326 cm. Det er udstillet på Nasjonalmuseet i Oslo.

Billedet er en illustration af en scene fra Krohgs roman ”Albertine”. Det forestiller prostituerede kvinder, som venter på at blive undersøgt af politilægen. I baggrundens ses titelkarakteren, som er ved at blive vist ind til lægen. 

Du får først nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med dit arbejde. Derefter hjælper vi dig med at analysere og fortolke billedet. Til sidst får du hjælp til at perspektivere.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Billedets motiv er en illustration af en scene fra Krohgs roman ”Albertine”, som handler om en ung sypige, der bliver voldtaget af en politimand. Uskyldstabet ved voldtægten fører til, at Albertine ender som prostitueret. 

På billedet er hun endnu ikke prostitueret, men efter politimandens voldtægt er hun blev indkaldt til undersøgelse for kønssygdomme, side om side med byens prostituerede. Billedet viser altså en gruppe prostituerede, der er forsamlet i politilægens venteværelse. De venter på at blive undersøgt for kønssygdomme, så de kan få lov til at fortsætte i deres erhverv. 

Centralt i billedets forgrund ser vi to kvinder, der er klædt i sort tøj. Kvinden til højre har en hånd på den anden kvindens skulder. Det ser ud, som om hun læner sig ind mod hende. Kvinden til venstre ser direkte ud mod beskueren. Man kunne tro, at denne kvinde var titlens Albertine, men det er ikke tilfældet. 

I billedets mellemgrund ser vi andre prostituerede, der henter på at komme ind til undersøgelse. Til venstre i billedet står en f.eks. en kvinde i laksefarvet kjole. Hendes blik leder vores opmærksomhed mod baggrunden, hvor en ung kvinde står foran en betjent, som er ved at lukke hende ind til politilægen. Kvinden er Albertine. Hun er mere ydmygt klædt end de fleste andre i venteværelset. Hun slår blikket ned, som om hun skammer sig, mens de fleste andre kvinder i venteværelset virker mere selvsikre.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Albertine i politilægens venteværelse

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.