[0]

Aften. Den gamle kone og døden.

Her får du hjælp til at analysere og fortolke billedet ”Aften. Den gamle kone og døden”. Det er malet af L.A. Ring i 1887. Billedet er malet med olie på lærred og har dimensionerne 121 x 95 cm. Det er udstillet på Statens Museum for Kunst i København.

Du får først nogle arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start på arbejdet. Analysen giver dig hjælp til motivbeskrivelsen, billedets komposition, personer, miljø, virkemidler og symboler. Du får også hjælp til at fortolke og perspektivere billedet. 

Desuden kan du lytte til vores podcast, som kan gøre dig klogere på billedet, og hvordan det kan analyseres og fortolkes.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

”Aften. Den gamle kone og døden” er et maleri af L.A. Ring fra 1897. Den gamle kone sidder i forgrundens venstre side. Hun har været på vej hjem efter en lang dags arbejde i marken, da hun er blevet så udmattet, at hun har måttet sætte sig på sin arbejdssæk. Udmattelsen er præget ind i hendes ansigtsudtryk og kropsholdning. Hendes venstre arm hviler på hendes lår, mens hendes højre arm hænger slapt ned langs siden. Hendes blik er lidende og opgivende. 

Vejen bugter sig fra forgrunden over mellemgrunden, indtil den forsvinder i horisonten i baggrunden. Den fører vores blik gennem det bakkede landbrugslandskab med dets træer og marker. 

I baggrunden ser vi aftenhimlen. Det er mørkt og overskyet. Solen er ved at gå ned, men der er stadig lidt lys i baggrundens venstre side. På himlen over kvinden svæver et skelet med englevinger. Det er dødsenglen, et symbol på døden. Englen skal til at svinge en le over kvinden. Det er en henvisning til manden med leen, som er et andet symbol på døden. Den gamle kvinde vil altså dø om et kort øjeblik.  Dødsenglen giver det ellers realistiske maleri et ekstra symbolsk lag.   

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Aften. Den gamle kone og døden.

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.