[0]

Årets pressefoto 2021

Her får du hjælp til at analysere og fortolke Årets Pressefoto 2021. Fotografiet er taget af Sigrid Nygaard til en artikel i Information. 

Billedet forestiller et homoseksuelt ægtepar, Martin og Nicolai, der ligger i sengen med deres nyfødte søn, som de netop har hentet fra en rugemor i Colombia.

Først får du nogle arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med billedet. Herefter gennemgår vi de vigtigste dele af analysen. Her ser vi blandt andet på motiv, komposition, personer og virkemidler. Til sidst får du hjælp til fortolkning, tema og budskab

Desuden kan du lytte til vores podcast, som kan gøre dig klogere på billedet, og hvordan det kan analyseres og fortolkes. Vi har også lavet et forslag til synopsis til dig, der arbejder med billedet til din eksamen i 9. eller 10. klasse.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

De to homoseksuelle fædre, Nicolai og Martin, bliver fremstillet som kærlige, omsorgsfulde forældre. Billedet minder os om mere traditionelle billeder fra en barselsseng. Martin minder næsten om en mor, der netop har været gennem en hård fødsel med sine lukkede øjne og lykkelige, men udmattede udstråling. 

Nicolai ser kærlig på Storm, som ligger afslappet og veltilfreds mellem sine to fædre. De to mænd bliver altså fremstillet som kærlige, kompetente forældre. De kan sagtens tage sig af deres lille søn, selvom ingen af dem er en kvinde. På den måde kommer billedets portræt af den lille familie til at fremstå som et indspark i debatten om homoseksuelles ret og egnethed til at blive forældre. Billedet er positivt indstillet overfor de to mænds ønske om at blive fædre. 

Omgivelserne gør ikke meget opmærksom på sig selv. Lagenet, sengetøjet og sengens hovedgærde er primært hvidt. På en måde vækker al den hvidhed associationer til en klinisk hospitalsstue, men vi befinder os nok snarere i familiens hjem. Lagenet er lidt krøllede og er nok krympet i vaske, så det ikke længere passer helt perfekt på sengen. Et lille tæppe hænger skødesløst over tremmesengen til højre. Men først og fremmest gør omgivelserne ikke det store væsen af sig. De træder i baggrunden, så den lille familie bliver fremhævet endnu tydeligere. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Årets pressefoto 2021

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.