[0]

Årets nyhedsbillede 2015

Her får du hjælp til at analysere og fortolke fotografiet, der blev kåret som årets nyhedsbillede i 2015. Billedet er taget af freelancefotografen Michael Drost-Hansen. Det forestiller en situation på en dansk motorvej, hvor en politibetjent sidder ned og leger med en 6-årig irakisk pige, som er på flugt fra krig i Mellemøsten. Billedet er også kendt under titlen "Pigen på motorvejen". 

I analysen får du hjælp til at beskrive motivet, kompositionen, virkemidler og symboler. I fortolkningen ser vi på billedets tema og budskab. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med dit arbejde. Du kan også høre en podcast, som går endnu mere i dybden med billedet.

Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om billedet, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.

Hvis du vil have mere generel hjælp til din analyse, kan du bruge vejledningen til analyse af pressefoto:

Analysemodel til pressefoto

I denne webbog får du en analysemodel, du kan bruge, når du skal arbejde med et pressefoto. I analysen skal du især se på, hvad pressefotoet udtrykker i forhold til emnet, hvilke virkemidler der er benyttet, og hvordan fotoet virker sammen med artiklen.

 

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Billedet giver nyhedshistorien et menneskeligt ansigt

Billedet viser et menneskeligt møde mellem en dansk betjent og en irakisk flygtning. Det sætter menneskelige ansigt på to sider af nyhedshistorien om de mange flygtninge, der kom til Danmark fra Mellemøsten. 

Medier og politikere beskrev ofte flygtningene med naturmetaforer som ”flygtningestrømmen”. Det får flygtningenes ankomst til at lyde som en naturkatastrofe, der rammer Danmark, nærmest som en flodbølge. Det sprog er med til at gøre frygten og modviljen mod flygtningene større. 

Den frygt og modvilje kommer til at virke mindre, når man ser billedet, hvor den lille pige sætter ansigt på flygtningestrømmen. Hun ser slet ikke farlig ud, men ligner derimod en hvilken som helst anden seksårig pige. 

Betjenten sætter også et menneskeligt ansigt på den anden side af sagen. Han repræsenterer nemlig de danske myndigheder, som har ry for at være meget lidt gæstfrie overfor flygtninge. 

Betjentens legende opførsel giver den danske behandling af flygtningene et skær af håb og medmenneskelighed. Betjenten behandler ikke bare den lille pige som en flygtning, der helst ikke skal være i Danmark. Han tager sig tid til at lege med hende og behandle hende som et menneske. 

Det har en overraskende og opmuntrende virkning. Det giver en indtryk af, at Danmark har en medfølende og medmenneskelig tilgang til mennesker på flugt.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Årets nyhedsbillede 2015

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.