SSO om transkønnede i det senmoderne samfund

Uddrag

Indledning
Samfundet er konstant i forandring, særligt i det senmoderne samfund, som vi lever i. Vi har revet os fri fra traditionerne, vi sætter spørgsmålstegn til normaliteten, og individet er i høj grad sat i centrum. Identitetsdannelsen bliver ikke kun påvirket af familien længere, som det gjorde førhen, men også af de valg som individet tager igennem livet f.eks. uddannelse, bekendtskaber, udseende osv. Man realiserer sig igennem disse valg, hvilket gør, at individet får indflydelse på, hvordan de vil forme deres identitet.

Mange transkønnede bruger udtrykket ”at være fanget i den forkerte krop”, hvilket straks lægger op til en masse spørgsmål. Hvad vil det sige? Og har samfundet en indflydelse på hvordan transkønnede, føler og tænker? Er det biologisk? Hvorfor er så svært at acceptere noget uden for kategorien ”Normal”?
For at kunne forstå nogle af disse spørgsmål, har jeg valgt at analysere og bearbejde forskellige sociologiske teorier. Her har jeg blandt andet valgt Anthony Giddens, Judit Butler, Thomas Ziehe og Erving Goffman. Endvidere vil der gennem en analyse af artiklerne ”Jeg var nok ret naiv, da jeg gik til Sexologisk Klinik”, ”AL og E: Transseksuelle skal flyttes fra listen over psykiske sygdomme” og ”Det kræver sin mand at blive kvinde” blive skabt en sammenhæng mellem de præsenterede teorier og artiklerne. I forlængelse heraf, diskuteres transkønnedes personers vilkår i det senmoderne samfund og det omgivende samfunds reaktioner på transkønnede.
Redegørelse

Transkønnet
De fleste har en forestilling om, hvad det indebærer at være kvinde, og hvad det indebærer at være mand. Lige fra fødslen bliver vi opdelt i disse to kategorier. Men nogen føler de sig ”Fanget i den forkerte krop”, det vil sige, at de er født som dreng eller pige, men føler sig som det modsatte køn. Dette kaldes for transkønnethed. For at kunne forstå, hvad det vil sige at være transkønnet, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en masse forskellige begreber, der dækker over forskellige identitetsgrupperinger, som er vigtige at kunne forskellen på. Den fælles betegnelse for transseksuelle og transvestitter er transperson, som betyder at der i større eller mindre grad er en uoverensstemmelse med vedkommendes biologiske køn . Der er dog alligevel stor forskel på disse to begreber.

Transkønnede/transseksuelle er personer der ønsker at ændre deres biologiske køn, til det modsatte køn. En transkønnet mand er en mand der er født i en kvindes krop (KtM: Kvinde til mand) og en transkønnet kvinde er en kvinde der er født i en mands krop (MtK: Mand til kvinde). Nogle transkønnede ”springer” ud i en tidlig alder og andre har måske levet størstedelen af sit liv med sit biologiske køn. Mange transkønnede fortrækker betegnelsen ”transkønnet” frem for ”transseksuelle” da deres kønsidentitet er uafhængig af deres seksuelle orientering. Efter den transkønnede gennemfører en kastration, som enten foretages operativt eller hormonalt, er vedkommendes libido ikke-eksisterende, hvilket gør, at der ikke er tale om noget seksuelt . I første omgang skal en transkønnet være diagnosticeret transseksuel. Dette kræver længere undersøgelser af psykologer/sexologer, før en person med rette kan kalde sig transkønnet.
For at kunne ændre deres køn, skal de igennem en kønsskifteoperation og i hormonbehandling, dette sker som det eneste sted i Danmark på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, en afdeling, der har ansvaret for forskning, behandling og godkendelse af kønsskifte i Danmark.

Transvestitter er personer, som delvist ønsker, at udtrykke sig som værende det modsatte køn. Det kan f.eks. være igennem deres påklædning eller adfærd . Der skelnes mellem transvestitter og transkønnede ved, at transvestitter er fuldt ud tilfredse med deres biologiske køn. Der er dermed intet ønske om at gennemgå et kønsskifte . De lever en slags dobbeltliv. De har et helt ”almindeligt” liv, som alle andre. Mange transvestitter er gift og har børn, og flertallet er ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind