SSO om Karen Blixen & Babettes gæstebud

Uddrag

Karen Blixen tilhører gruppen af Danmarks største forfattere nogensinde, men hun er samtidig en speciel forfatter, idet hun lægger afstand til samtidens forfattere. Det har skabt megen kritik omkring hendes person og forfatterskab, og alligevel har hun formået at stige til tops.
Karen Blixens særegenhed er enormt tiltalende, og derfor tager denne opgave udgangspunkt i hende samt værket Babettes gæstebud for at finde ud af, hvad der gør denne kvindelig forfatter så speciel. Hvordan hun i en mandsdomineret litteraturhistorisk tid alligevel formåede med både anerkendelse og respekt at blive en af de største forfattere. Derfor belyses Karen Blixens forfatterskab i forhold til den litteraturhistoriske periode i en vinkling af, hvordan Karen Blixen adskiller og knytter sig dertil. Herefter, med fokus på det berømte værk Babettes gæstebud, analyseres og fortolkes væsentlige sider af værket og sammenlignes med et af samtidens forfattere, Martin A. Hansens novelle, Agerhønen.

(...)

Babettes Gæstebud udspiller sig, som det ofte er tilfældet for hendes fortællinger, i en svunden tid. I dette tilfælde kan tiden fastsættes til begyndelsen af 1870'erne. Fortællingen tager afsæt i den nordnorske landsby, Berlevåg, hvor en lille religiøs menighed lever et strengt liv i afholdenhed. Det er en afdød provst, som har lagt fundamentet til den puritanske religiøse retning, og hans to jomfruelige døtre opretholder de retningslinjer provsten er ophavsmand til. Afholdenheden lever de to døtre, Martine og Philippa op til. Blot to gange er det hændt, at to unge mænd, henholdsvis en officer og operasanger, har vovet sig tæt på de to søstre, men uden held. Endvidere har Martine og Philippa en flygtende fransk kokkepige boende, som de kærligt har taget imod efter hendes flugt fra den franske opstand, Pariserkommunen, dog under deres retningslinjer.
Den flygtende kokkepige er Babette. I Frankrig er hun en berømt gourmetkok, men hendes kunstneriske udfoldelsesmuligheder indenfor madlavning bliver alvorligt begrænset i det lille hjem i Berlevåg. Menuen må udelukkende bestå af øllebrød og klipfisk14, da vellevned er en stor synd. Dog får kokkepigen mulighed for at udfolde sine særlige talenter, da to hændelser viser sig sammenfaldende. Den ene er en lotteriseddel, der gør Babette 10.000 franc rigere. Den anden, at hun bruger pengene på en festmiddag på mindedagen for den afdøde provst. Babette ser her sin mulighed for at udleve sin skæbne som kunster - madkunstner. Hun forbereder en middag, der hjemme i Paris vil blive betegnet som en overordentlig udsøgt middag, og bruger hele formuen på indhentning af varer fra hjemlandet. Da hele menigheden er samlet omkring middagsbordet, uden anelse om, hvad der stimulerer deres smagsløg, sker en form for himmelsk forløsning. Det er som om, himlen for en stund når ned til middagsgæsterne, hvor gamle fjendskaber opløses og kærlighed og forløsning spreder sig... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind