SRP med komparativ analyse af Shakespeares Macbeth og tv-serien House of Cards

Uddrag

Indledning
Vi er i vores senmoderne samfund kommet ind i en periode, hvor tv-­‐serier har overtaget biograffilmens rolle. Det er ikke længere på mode at gå i biografen og se de nyeste film, nej, det er bedre at sidde derhjemme og sluge 13 episoder af den nye Netflix-­‐serie på en nat. Det er kabel-­‐tv-­‐selskaberne som f.eks. HBO, der har skabt denne nye æra ved at træde ud fra rammerne og skabe noget helt nyt. ”It's not TV – It's HBO” er citatet, der startede denne periode. Der lægges fokus på vold og sex, og det ender ikke altid med en genoprettet orden, som der var i de tidligere tv-­‐serier. Det er fascinationen i det forfærdelige, der hiver i os seere – vi elsker at se det, der ikke må ske. Der er sket ændringer i publikum, format, fortællerstrukturen og emner, og der er tale om tv-­‐ seriens storhedstid. På trods af alt det nye, kaster disse tv-­‐serier omkring sig med referencer til værker, der går flere hundrede år tilbage. I Netflix' tv-­‐serie, House of Cards, leges der både med disse referencer, kaldet intertekstualitet, men også med det faktum, at værket gør opmærksomt på sig selv som et værk og altså er metafiktivt – en ting, der er meget karakteristisk for postmodernistiske værker.
I opgaven redegøres der for begreberne 'intertekstualitet' og 'metafiktion'. Med udgangspunkt i disse, er der lavet en komparativ analyse af House of Cards (2013-­‐2015) , som et eksempel på en tv-­‐serie i denne nye form og William Shakespeares drama Macbeth. Ved hjælp af to næranalyser af scener fra serien, fokuseres der på, hvordan de fortælletekniske og filmiske virkemidler underbygger og dokumenterer analysens overordnede pointer. Ud fra redegørelsen og analysen bliver det diskuteret, hvad brugen af intertekstualitet og metafiktion betyder for vores oplevelse af et senmoderne medieværk.

1. Redegørelse
1.1 Intertekstualitet

”Intertekstualitet er et andet ord for de henvisninger, der kan laves til andre filmværker”1 Intertekstualitet er betegnelsen for de referencer til andre værker, der ses i filmværker. Intertekstualiteten udspringer fra den litterære periode modernismen, særligt postmodernismen. Efter anden verdenskrig og en stor ændring fra et feudalt til et senmoderne og globaliseret samfund, herskede forvirring og fortvivlelse. Man vidste simpelthen ikke, hvordan man skulle tilpasse sig den nye teknologi og individualismen, der kom med forandringen. Der skete et opgør med samfundets strukturer og synet på Gud, og følelserne, der førte med, blev udtrykt i litteraturen. Først i form af temaer som krise, identitetssvind og tomhed, og herefter en erkendelse af det nye, og der skete en konfrontation med ændringen. Til sidst, i postmodernismen, blev litteraturen eksperimenterende. Der var en manipulering med sproget, og der blev ikke længere lagt ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind