Litterær artikel
Denne litterære artikel om novellen "Oppe i Michigan" af Ernest Hemingway fra 1923 indeholder en analyse og fortolkning af novellen. Opgaven er eksemplarisk og udarbejdet af Studienet.
Opgaven er en besvarelse af opgave 1 i eksamenssættet i Dansk A den 30. maj 2016 med følgende opgaveformulering:
Eksempelbesvarelse
Vi ved det egentlig godt. Kærlighed kan være fantastisk, og kærlighed kan gøre ondt. Og selvom det aldrig bliver sjovt at erfare, at kærligheden kan svigte, så er det nu engang værst, første gang det sker. Når vi stopper med at tænke med hjernen, og hjertet tager over, kan det ende grueligt galt, når forestillinger og virkelighed ikke stemmer overens. Det kan pigen Liz fra novellen ”Oppe i Michigan” bekræfte. Novellen er skrevet af Ernest Hemingway i 1923 og blev bragt første gang i ”Three Stories and Ten Poems” fra samme år. Endelig kan hun være intim med smeden Jim, hendes første erfaring med kærlighed og seksuel tiltrækning, men det går ikke, som hun håber.
Forløbet i novellen er lineært og relativt simpelt. Handlingen bliver altså fortalt i kronologisk rækkefølge. Først præsenteres vi for Jim Gilmore, som har købt en smedje i en lille by i Michigan. I byen tjener pigen Liz hos Mr. og Mrs. Smith, og Liz er meget fascineret af Jim. Mr. Smith og Jim tager på jagt sammen med en ven, og den dag de tre mænd kommer hjem, ender Liz med at blive voldtaget af Jim. Fortælleren i novellen er en alvidende tredjepe...