Analyse

Her kan du se et kort overblik over vores analyse af "Oppe i Michigan" af Ernest Hemingway. 

Novellen har en traditionel komposition, hvilket især kan ses i anden del af novellen: Liz er tiltrukket af Jim, men hendes romantiske forestillinger om ham viser sig at være en illusion, da han voldtager hende. Liz og Jim er de vigtigste personer i novellen.

Novellen foregår i Michigan i USA. Det sociale miljø fokuserer på traditionelle kønsroller – mandlige og kvindelige stereotyper – og forhold, som man så på det i slutningen af 1800-tallet.

Tredjepersonsfortælleren har hovedsageligt Liz’ synsvinkel, men af og til afslører fortælleren også viden om de andre personers tanker. Mod slutningen af novellen bliver fortælleren mere tilbageholdende med informationer og gør det i nogen grad op til læseren at fortolke, hvordan Liz har det.

Et kig på sproget i novellen viser et simpelt ordvalg kombineret i korte og ofte tydelige sætninger.

Du kan læse hele vores analyse af novellen på de følgende sider.

Se også vores model til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.