Eksempel på analyse af Forsinkelse af Peter Seeberg

Uddrag

Ensomhed er aldrig nemt, men det er noget de fleste af os møder på et eller andet tidspunkt i vores liv. Ensomhed kan få os til at forsvinde ind i vores helt egen imaginære verden hvor man kan slippe væk. Netop ensomhed er et af temaerne i Peter Seebergs novelle Forsinkelse fra novellesamlingen Eftersøgningen og andre noveller fra 1962, som handler om manden Dust der møder en kvinde på en togstation.
Novellen er skrevet ud fra en personbunden 3. persons fortæller, altså manden Dust. Karakteristisk for novellen er desuden, at den består primært af Dusts tanker, og i alt findes kun 5 linjers direkte tale, hvilket passer godt sammen med Dusts ensomhed. Handlingen udspiller sig, som det er typisk for en novelle, over ganske kort tid, og faktisk foregår det meste på omkring halvanden time, da det er den tid Dust venter på det forsinkede tog på stationen. Sproget i novellen er meget beskrivende og er præget af mange adjektiver, som fx ”lurvede toetagers kvarterer med uasfalterede fortove og brolagte kørebaner, hvor alt lugtede af gas og våde kulbjerge bag spændte plankeværker”(l.66-67).
Gennemgående i novellen er det faktum, at det er ganske få informationer man får om novellens personer, og læseren sidder dermed naturligt nok tilbage med nogle spørgsmål. Læseren præstenteres fra start af for Dust og får at vide at han ”tog aldrig sovevogn den ene gang om året, hvor han foretog sin lange rejse til kongressen”(l.1-2). Følgende beskrives Dusts forkærlighed for at sidde og sove i en anden klasses kupé og man ...... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind