Det rummelige menneske af Jens Blendstrup | Analyse

Uddrag

Rummelighed beskrives oftest som en egenskab man kan besidde i større eller mindre grad. Med rummelighed, syntes det lettere at få anerkendt sin tilstedeværelse i livet, at blive sat på lige fod med andre jævnalderen, at blive medregnet som en del af fællesskabet og inddraget i det sociale perspektiv. Med denne placering kan livets trængsler så vel som sejrer lettere efterkommes. Jens Blendstrup skrev i 2007 novellen: ”Det rummelige menneske”, der tager udgangspunkt i et menneskets rummelighed overfor sine medmennesker igennem hele livets gang. En rummelighed, der kræver bevidsthed, opmærksomhed og ansvarlighed. Punkter, som kan diskuteres om hovedpersonen besidder. Blendstrup har skrevet i tredjepersonsfortælling med en alvidende fortæller, hvor vi får hovedpersonens liv at kende via hans godmodige handlinger. Man kunne tænke, at hans rummelighed, er blevet ham givet ved fødslen eller påtvunget siden barndommen i takt med hans voksende år, og derved har taget sig til takke med at leve sit liv igennem andres eller kunne det være grundet misundelse af ham, som et rummeligt menneske?

Vi møder denne hovedperson, som er fyldt med en utrolig rummelighed og tolerance, der vækker opsigt på sin vej. Novellen starter med in medias res, hvor vi fra startskuddet af får indblik i mandens facon, ud fra konens kommentar: ”- Jeg kan opføre mig helt ad helvede til, men lige meget hvor slem jeg er, så rummer du det, du er utrolig” . Manden er et vidunderbarn uden sammenligning. Lige fra hans første skridt, har han været forud for hans alder. ”Han var renlig allerede som etårig. Da han var fire, lod han dem forstår, de ikke behøvede at skaffe nogen babysitter. Da han var seks, havde han overtaget de fleste pligter derhjemme. Når der manglede penge, var han i stand til at skaffe dem uden tyveri.” . Hvilket fantastisk barn!? Et barn, med evnen... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind