I denne opgavehjælp hjælper vi dig med at skrive en analyserende artikel om fremstillinger af det sagte og usagte i samtaler, som tager udgangspunkt i Jens Blendstrups novelle “Mørket mellem os”. Opgaven stammer fra skriftlig eksamen i Dansk A på HF d. 11. august 2020.
Platons hulelignelse og kærlighedssyn ses i novellen
Den græske filosof Platon er manden bag hulelignelsen. Tanken med den er, at alle mennesker lever i uvidenhedens mørke, så det, vi tror er virkeligheden, bare er skygger på en væg, altså en illusion. Men vi kan komme ud i lyset og forstå, hvordan verden virkelig hænger sammen.
I “Mørket mellem os” kan vi muligvis tolke Niels’ ord om det skræmmende mørke som Brendstrups filosofiske henvisning til hulelignelsen. Både Nina og Niels frygter metaforisk skyggerne på væggen, altså at den andens kærlighed blot er en skygge og ikke virkelig. Men gennem deres ærlige samtale får de langsomt kastet lys over mørket, så de omsider ser virkeligheden, som den er. De erkender, at de virkelig elsker hinanden.
Vi finder et andet eksempel på tanker fra Platon i novellen, nemlig kærlighedsopfattelsen. Platon fortæller, at mennesket engang bestod af en lykkelig kugle, der havde fire arme og ben, to ansigter og to sæt kønsdele. Guderne blev jaloux på dette perfekte menneske, og derfor delte de alle mennesker i to - en mandlig og en kvindelig del. Siden har vi søgt fortvivlet efter vores ‘anden halvdel’, så vi kan føle os hele igen. Derfor er kærligheden så vigtig for os; den gør os hele.
Niels’ ord om halvdele antyder, at vi kan læse Platons kærlighedsopfattelse ind i novellen. Nina og Niels elsker hinanden og gør på den måde hinanden hele og lykkelige. Men netop derfor gør de også sig selv sårbare over for at blive forladt. Hvis deres anden halvdel forsvinder, mister de en del af sig selv. Dermed er kærligheden afgørende for deres identitet her i livet. Det er præcis den sårbarhed, som “Mørket mellem os” kredser om.
