SRP: Politisk Kommunikation i 2010 i Samfundsfag og Dansk
- STX 3.g
- SRP (Dansk A, Samfundsfag A)
- 10
- 29
- 8622
SRP: Politisk Kommunikation i 2010 i Samfundsfag og Dansk
SRP om Politisk kommunikation anno 2010, skrevet i fagene Dansk A og Samfundsfag A - i opgaven gennemgår jeg mediernes rolle som vagthund i den politiske kommunikation, og herudover analyserer jeg to grundlovstaler (Helle Thorning-Schmidts og Lars Løkkes).
Studienets kommentar
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Abstract 3
Indledning 4
Mediernes rolle i den moderne politiske kommunikation 5
Molins modificerede model og personfaktoren i dansk politik 5
”Hjælp Villy Søvndal med at holde styr på fakta” – en case, hvor personfaktoren udnyttes politisk 7
Mediernes personfiksering 8
Hvilke motiver har medierne for at fokusere på personsager frem for politisk substans? 9
Delkonklusion: Mediernes rolle i den moderne politiske kommunikation 10
Grundlovstalerne 2010 – et eksempel på moderne politisk kommunikation 11
Analyse af Lars Løkke Rasmussens grundlovstale 2010 12
Analyse af Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2010 15
Delkonklusion: Hvad kan der konkluderes på baggrund af grundlovstalerne? 18
Perspektivering: Er den ”moderne politiske kommunikation” en styrkelse eller svækkelse af demokratiet? 18 Når personfiksering svækker demokratiet? 19
Når personfiksering styrker demokratiet? 20
Delkonklusion: Er den ”moderne politiske kommunikation” en styrkelse eller svækkelse af demokratiet? 21
Samlet konklusion 22
Litteraturliste 24
Uddrag
Indledning
I mit studieretningsprojekt har jeg valgt at arbejde med politisk kommunikation i et nutidigt perspektiv, da jeg mener, det er et interessant og samtidig yderst aktuelt emne. Vi danskere bliver nærmest dagligt stopfodret med politisk nyhedsstof fra nyhedsmedierne.
Som samfundsborgere påvirkes vi af nyhedsstoffet. Hvis ikke nyhedsstoffet gjorde indtryk på os, var der jo ingen grund til at bringe det. Når en vælger beslutter sig for, hvor krydset skal sættes, sker det også som følge af påvirkninger.
Det interessante i denne forbindelse er hvordan? Hvordan kan vælgerne påvirkes i en bestemt politisk retning? Er det politikerens personlighed og udseende, der påvirker os – den såkaldte meta-argumentation? Eller er det snarere indholdet af det, som politikeren siger, der gør udslaget – objekt-argumentationen? Hvilke midler tages i brug og med hvilken effekt? Den politiske kommunikation har flyttet sig i det senmoderne samfund.
De famøse ”personsager” fylder snart så meget, at det kan virke overflødigt at nævne dem - Helle Thornings skattesag, Lars Løkkes bilagssager, Lene Espersens afbud fra mødet i Arktisk Råd - for blot at nævne et par stykker. Skal disse sager frem i dagens lys, så befolkningen kan få fuld gennemsigtighed, eller er vi efterhånden ved at komme til et stadium, hvor demokratiet er truet, fordi al politisk substans overskygges af personsager?
Disse spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i denne opgave. For at jeg kan danne mig et så nuanceret billede som muligt af disse problemstillinger, vil jeg først undersøge samspillet mellem medier og politiske institutioner i det danske samfund og redegøre for, hvordan de interagerer.
Til dette formål vil jeg benytte mig af ”Molins modificerede model,” hvor jeg specielt vil fokusere på personfaktoren. Efterfølgende vil jeg se på, hvordan de folkevalgte politikere benytter personsagerne til at promovere politiske budskaber gennem medierne.
Her vil jeg undersøge en bestemt case, hvor folketingspolitikeren Villy Søvndal bliver offer for en personsag sat i værk af Venstre. Dernæst vil jeg se på den moderne politiske kommunikation ud fra en danskfaglig synsvinkel.
Jeg vil her analysere henholdsvis Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidt grundlovstaler fra år 2010 for at se, hvilke argumentationsformer og retoriske virkemidler de gør brug af. Grunden til valget af netop disse to grundlovstaler er, at jeg finder det mest interessant at se, hvordan to folketingspartier, som står i opposition til hinanden, argumenterer i en grundlovstale. I forlængelse heraf vil jeg vurdere, hvilke forskelle der er på argumentationsformerne, og hvorvidt tonen er blevet hårdere i forhold til tidligere. Til sidst vil jeg perspektivere ”den moderne politiske kommunikation” til vores danske demokrati-opfattelse og diskutere, hvilke konsekvenser den har for vores demokrati... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
