Novellesamling

Denne analysehjælp handler om novellen “Rester”, som er fra Helle Helles novellesamling Rester fra 1996.  Vi har også udarbejdet analysehjælp til de andre noveller i samlingen:

Uddrag

Her får du et uddrag fra vores analysehjælp til novellen “To kilometer”:

Titlen på novellen afspejler hovedpersonens tanker

Novellens titel er ”To kilometer.” Når vi læser novellen, finder vi ud af, at de to kilometer henviser til det sted, hvor kvinden i det gule hus bor: ”Jeg siger til Anders, om det ikke nærmere er ham, der skal tage sin cykel og køre tværs gennem byen og to kilometer ud ad landevejen. Så kan han standse foran et gult hus og gå ind og kysse hende igen.” Titlen optræder også, da hovedpersonen selv besøger kvinden: ”Lørdag eftermiddag går jeg tværs gennem byen og to kilometer ud ad landevejen.”

Titlen henviser altså helt konkret til det sted, hvor kvinden i det gule hus bor. Men hvorfor er det så vigtigt? Det er det, fordi titlen afspejler hovedpersonens tanker. Hovedpersonen ved præcis, hvor kvinden i det gule hus bor, og hvor langt væk det er. Det ved hun, fordi kvinden har haft en affære med Anders. Altså er der noget negativt forbundet med det gule hus. Mindet om Anders’ utroskab fylder meget for hovedpersonen. Det er grunden til, at hun opfører sig så mistroisk og jaloux over for Anders efter episoden med kvinden på gaden. Titlen afspejler, at Anders’ utroskab er tæt på, både i fysisk og i billedlig forstand. I fysisk forstand er utroskaben tæt på, fordi den kvinde, han havde en affære med, kun bor to kilometer ude ad landevejen. I billedlig forstand er utroskaben tæt på, fordi hovedpersonen stadig hele tiden tænker på den. Dermed kommer titlen ”To kilometer” til at afspejle hovedpersonens tanker, der stadig er meget påvirkede af Anders’ utroskab.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind