Reformationen i Tyskland

I dette afsnit giver vi dig et overblik over reformationens forløb i Tyskland.

Før reformationen

1400-tallet – Renæssancen bryder frem i Europa

Kirkens monopol på at tolke og forstå universet og tilværelsen udfordres af humanismen. Humanismen sætter mennesket i centrum og betoner det enkelte menneskes muligheder for på egen hånd at tolke og forstå tilværelsen uden kirkens hjælp. Renæssancen kan ses som de første skridt mod oplysningstiden, den naturvidenskabelige revolution og sekulariseringen af samfundet.

1444 – Bogtrykkerkunsten revolutioneres

Den tyske bogtrykker Johann Gutenberg (1394-1468), opfinder en metode til at massefremstille bøger og tryksager med løse typer. Bogtrykkekunsten var ikke ny, men med Gutenbergs metode er det muligt at fremstille nøjagtigt identiske kopier af bøger og tryksager til en meget lille del af de tidligere omkostninger. 

Den nye bogtrykkekunst får stor betydning for både videnskaben og for almindelige mennesker. Det at kunne forholde sig til identiske tekster på afstand og billigt kunne dele afhandlinger og skrifter fremmer samarbejdet mellem Europas lærde betydeligt. For almindelige mennesker betyder den nye trykkemetode, at de får meget lettere adgang til at anskaffe sig viden og information, som ikke er styret af kirken.

Masseproduktionen af bøger og tryksager er også med til at reformationens tanker bliver kendt blandt almindelige mennesker og hurtigt spreder sig i Europa. Fx bliver Luthers 95 teser omgående trykt og videredistribueret rundt omkring i Europa.

1466 – Den første bibel på tysk udkommer

Teologer i renæssancen begynder at lægge vægt på, at Bibelen bliver tilgængelige for almindelige mennesker, dvs. at de får mulighed for at læse Bibelen på deres eget modersmål. Dette er helt i humanismens ånd: Mennesket skal udnytte sine egne muligheder for at udlægge Bibelen. Da Martin Luther i 1522 udgiver sin egen oversættelse af Det nye testamente er der allerede udgivet mere end 60 oversættelser af dele af Bibelen på tysk.

1483 – Martin Luther bliver født i Eisleben i Thüringen

Det er faderens ønske, at Martin skal være jurist. Martin Luther påbegynder studiet, men afbryder det efter to måneder for at blive munk (1505). Som munk indleder han i akademisk karriere som teolog. i 1512 bliver han ordineret som præst og kommer til Wittenberg, hvor han tager en doktorgrad og bliver professor i bibelfortolkning.

Reformationen i Tyskland

1517 – Luthers 95 teser bliver startskuddet for reformationen

Martin Luther sender den 31. oktober sine 95 teser til biskoppen af Brandenburg og ærkebiskoppen af Mainz, som var Luthers direkte overordnede i kirken. 

De 95 teser bliver formentlig også annonceret på døren til slotskirken i Wittenberg. De 95 teser er oplæg til en teologisk diskussion om kirkens afladshandel og pavens magt og bliver inspiration for mange andre ligesindede teologer (bl.a. Philipp Melanchton, Ulrich Zwingli og Jean Calvin), som medfører parallelle reformationer.

De 95 teser bliver startskuddet på reformationen. De bliver uden Luthers viden kopieret og spredt som tryksag både i og uden for Tyskland. Det er dog ikke Luthers hensigt at splitte kirken eller bryde med paven. 

1520 – Bandbulle og bandlysning

Paven udsender en bandbulle, hvori Luther får 60 dage til at trække sine kritiske holdninger tilbage. Luther svarer ved at brænde bandbullen samt nogle af den romersk-katolske kirkes officielle skrifter offentligt. Paven bandlyser Luther, dvs. Luther bliver smidt ud af kirken. 

1521 – Rigsdagen i Worms. Luther erklæres fredløs

Den tysk-romerske kejser Karl 5. giver Luther en chance for at forklare sig og trække sine synspunkter tilbage ved et rigsdagsmøde i Worms. Luther nægter og gentager i stedet sin påstand om, at Bibelen er den eneste kilde til kristendom og at paven ikke har nogen autoritet. I kølvandet på rigsdagen bliver Luther erklæret fredløs, dvs. at alle har pligt til at pågribe og udlevere Luther til myndighederne.

1521-1522 – Opholdet på Wartburg og optøjer i Wittenberg

Luther kommer under den lokale kurfyrstes, Frederik den Vises, beskyttelse. Kurfyrsten har betalt Luthers uddannelse og sympatiserer med Luthers tanker. I de første måneder som fredløs skjuler Luther sig på borgen Wartburg, hvor han bl.a. oversætter Bibelen til tysk. Imens opstår der optøjer i Wittenberg, hvor nogle af Luthers teolog-kolleger og tilhængere bruger vold og tvang for at reformere kirken. Luther kommer ud af sit skjul og får dysset optøjerne ned og tager afstand fra dem.

1525-1526 – Bondeoprøret 

I kølvandet på reformationen vil nogle bønder også have social lighed og begynder at gøre oprør. Luther fordømmer bondeoprøret og skriver, at magthaverne er i deres fulde ret til at slå hårdt ned på bondeoprøret. Dette er et praktisk udtryk for Luthers toregimentelære, hvor der er et skarpt skel mellem det religiøse og det verdslige. 

1529 – Luther skriver den lille katekismus

Luther skriver og udgiver den lille katekismus for at forklare kristentroen enkelt og letforståeligt for almindelige mennesker. Katekismen indeholder en gennemgang af De ti bud, den apostolske trosbekendelse og Fadervor. Desuden består bogen af forklaringer af sakramenterne og skriftemålet samt forskellige andre vejledninger. 

Et særpræg ved den lille katekismus er, at den er skrevet specifikt til brug i hjemmet, dvs. at den skal bruges som oplæring i kristentroen uden en religiøs specialist som mellemmand

1530 – Rigsdagen i Augsburg 

Kejser Karl 5. er træt af den voksende strid mellem de lutherske og de katolske fyrster i det tysk-romerske rige. Han er presset af Osmannerriget og vil have afgjort den indbyrdes strid, så fyrsterne kan gøre fælles front mod truslen fra øst.

Derfor indkalder Karl 5. til rigsdag i Augsburg. Han kræver en forklaring af de fyrster, som støtter Luther. Luthers ven og medarbejder Philipp Melanchthon skriver Den augsburgske bekendelse (Confessio Augustana), som gør rede for den lutherske tro. Teksten er formuleret på en måde, så den lægger op til forsoning mellem den romersk-katolske kirke og tilhængerne af Luthers lære. 

Karl 5. får udarbejdet et dokument, som de lutherske skal underskrive for at bilægge uenigheden. Det er reelt en tilbagetrækning af de lutherske synspunkter og de lutherske nægter at underskrive dokumentet. 

Forsoning lykkes ikke og Den augsburgske bekendelse bliver et centralt bekendelseskrift i den lutherske bevægelse og er stadig grundlag for de lutherske kirke. Den danske folkekirke er den dag i dag forpligtet på teksten Den augsburgske bekendelse.

1534 – Jesuiterordenen

En spansk adelig stifter en ny orden for katolske præster, som ubetinget skal stille sig til rådighed for paven. Ordenen kaldes Jesu Selskab, men kendes som jesuiterordenen. Det var ikke en munkeorden i traditionel forstand, da den hverken havde kloster eller særlige dragter. Jesuiterordenens primære opgave var at nedkæmpe reformationen. Det gjorde den med stor succes og blev en af de største og mest magtfulde religiøse ordner inden for den romersk-katolske kirke.

1545-1563 – Tridentinerkoncilet, katolsk modreformation

En række møder over en lang årrække i den katolske kirke, som havde til formål at styrke pavens stilling og kirkens organisation. 

Koncilet er et forsøg på at lave en modreformation, der skal dæmme op for den protestantiske reformation. Det gør man bl.a. ved igen at kætterdømme reformatorerne, gøre en række reformatoriske bøger forbudte samt indføre en romersk inkvisition. Inkvisitionen skal opspore og straffe lutherske kættere. 

Modreformationen er særdeles effektiv, da det lykkedes stort set at udrydde reformationstilhængere i store dele af Sydeuropa og i Polen.

1555 – Den augsburgske fred ligestiller katolicisme og lutherdom

Borgerkrig mellem lutherske og katolske fyrster i det tysk-romerske rige afsluttes ved at lutherdom og katolicisme ligestilles som religioner (calvinisme er dog forbudt). Endvidere besluttes det, at de lokale fyrster selv må bestemme, hvilken religioner, der skal dyrkes i deres område. 

1618-1648 – Trediveårskigen

En religiøst betinget krig med Den katolske liga på den ene side og Den protestantiske union på den anden side. Det er grundlæggende en konflikt, der handler om magtforholdet mellem katolikker og protestanter i det tysk-romerske rige, som er meget splittet mellem katolicisme og protestantisme. Danmark deltog i krigen på den protestantiske side. (Læs mere om Trediveårskrigen).

1648 – Den Wesfalske Fred

Trediveårskrigen, som omfattede hele Europa, afsluttes med en fredsaftale. Her stadfæstes princippet fra den augsburgske fred om, at den lokale fyrste selv bestemmer, hvilken religion, der skal dyrkes. Der vedtages den tilføjelse, at calvinisme nu også er en anerkendt religion, og at borgere frit kan vælge mellem katolicisme, lutherdom og calvinisme, dvs. at de ikke er tvunget til at følge fyrstens religion. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores kompendium: