Modernistiske retninger
Modernisme er en samlebetegnelse, der dækker over mange forskellige retninger. Når vi siger, at en tekst er modernistisk, mener vi derfor, at den har nogle af modernismens generelle kendetegn, træk og virkemidler.
Modernistiske tekster kan imidlertid se meget forskellige ud og handle om mange forskellige temaer. På de følgende sider gennemgår nogle af de vigtigste retninger inden for modernismen. Vi kigger på, hvorfor den specifikke retning opstår, og hvad der særligt kendetegner retningen.
Et overblik over modernismens retninger i Danmark kan se således ud:
Modernisme før anden verdenskrig (ca. 1900-1939)
- Ekspressionisme (ca. 1900-1939)
- Futurisme (ca. 1909-1939)
- Dadaisme (ca. 1915-1922)
- Surrealisme (ca. 1920-1939)
Modernisme efter anden verdenskrig (ca. 1945-1980)
- 1. fase: Heretica-modernisme (ca. 1945-1960)
- 2. fase: Konfrontationsmodernisme (ca. 1960-1965)
- 3. fase: Formel modernisme (1965-1980)
Husk, at vores inddeling er lavet for overblikkets skyld. I virkeligheden kan man sjældent trække så skarpe linjer i litteraturhistorien. Årstallene i vores oversigt er indsat for at give dig en idé om, hvornår bestemte retninger cirka slår igennem og præger dansk litteraturhistorie.
Uddrag
Herunder finder du et uddrag fra vores side om den modernistiske retning ekspressionismen: