Pesten i Athen
Her får du hjælp til at analysere “Pesten i Athen”, der findes i Thukydids historieværk, 2. bog, kapitel 47-54. Man arbejder typisk med teksten i Oldtidskundskab og Historie i gymnasiet.
- Kontekst og baggrundsviden
- Resumé
- Analyse
- Teksten viser Thukydids evner som videnskabelig historiker
- Lægevidenskabens frembrud afspejles i teksten
- De umoralske og lovløse tilstande i Athen står i kontrast til beskrivelserne i “Perikles’ gravtale”
- Kan pesten forklare Athens nederlag i den peloponnesiske krig?
- Var pesten sendt af guderne eller ej?
- Teksten som historisk kilde: Kildekritik og kildevurdering
Kontekst og baggrundsviden
I teksten beskriver Thukydid den voldsomme pest-epidemi, som brød ud i Athen i år 430 fvt. og dræbte ca. en fjerdedel af befolkningen. Epidemien varede flere år, men man ved ikke nærmere, hvilken sygdom der var tale om. Teksten viser bl.a., hvor galt det kan gå under en epidemi, når man ikke kan holde folk adskilt fra hinanden, og man ikke har nogen viden om sygdommen.
Pesten ramte Athen på et meget kritisk tidspunkt, nemlig ét år efter udbruddet af den peloponnesiske krig mod Sparta og deres allierede. Athenerne blev derfor alvorligt svækkede i krigen.
I Thukydids historieværk, der handler om denne krig, står “Pesten i Athen” umiddelbart efter “Perikles’ gravtale”, hvor Perikles lovpriser det athenske samfund og demokrati. Beskrivelserne af kaos i Athen under pesten står i skarp kontrast til beskrivelserne i “Perikles’ gravtale”.
Resumé
47-48: I foråret 430 fvt. invaderede Sparta (“peloponneserne”) Athens landområde, Attika. Samtidig brød den værste epidemi, man nogensinde havde oplevet, ud i Athen. Man kunne ikke stille noget op over for sygdommen, og bønner til guderne hjalp ikke. Også Thukydid blev ramt, men overlevede, og han kan derfor give en sygdomsbeskrivelse.
49: Sygdommen bevægede sig oppefra og ned gennem kroppen. Det begyndte med et overophedet hoved, betændelse i øjnene og blodsprængninger i munden. Derpå blev hals, bryst og hjerte...
