Perserkrigene

Omkring år 500 fvt. kom de græske bystater i konflikt med det mægtige Perserrige mod øst, som havde centrum i nutidens Iran. De udkæmpede nogle krige i årene 499-479 fvt., der blev kendt som perserkrigene. Den endelige fredsslutning var dog ikke før 449 fvt.

Krigenes forløb

Her ser vi nærmere på faserne i perserkrigene.

Den joniske opstand og slaget ved Marathon (499-490 fvt.)

Perserriget var tidens største politiske og militære magt og ‘nabo’ til de græske bystater i Jonien på Lilleasiens vestkyst (nutidens tyrkiske vestkyst). Disse bystater blev underlagt persisk styre, men gjorde oprør og krævede deres frihed i 499 fvt. Oprøret er kendt som 'den joniske opstand'. 

Jonerne fik støtte af Athen og andre bystater på det græske fastland, og det lykkedes i 498 fvt. at erobre og nedbrænde Sardes, persernes hovedby i det vestlige Lilleasien. Men i sidste ende mislykkedes opstanden, som blev slået ned i 494 fvt. Perserkongen besluttede at straffe de græske bystater, der havde hjulpet jonerne, og han forsøgte at invadere Grækenland i 490 fvt. 

Perserne gik i land ved Marathon-sletten, hvor de led et overraskende nederlag til Athens hær i slaget ved Marathon. En græsk soldat løb de 42 km hjem til Athen for at fortælle om sejren - og faldt derefter død om af udmattelse. Dette er oprindelsen til marathon-distancen i løb.

Slagene ved Thermopylæ, Salamis og Plataiai (480-479 fvt.)

I 480-479 fvt. angreb perserne igen, og denne gang med en langt større styrke, ledet af selve perserkongen, Xerxes. En række græske bystater valgte at stå sammen og...