Solon

Solon var en athensk lovgiver og digter, der levede i begyndelsen af antikken, ca. 630-560 fvt. Han er særligt kendt for sine love og reformer og for at være en af de syv vise fra antikken.

Solons reformer og lovgivning

Solon blev valgt som archont i Athen i år 594 fvt, dvs. ledende embedsmand. Han fik til opgave at udforme nogle nye love og reformer, som skulle løse konflikterne mellem byens rige og fattige. Mange fattige bønder var kommet i gæld til rige bønder og var i praksis blevet gjort til slaver.  

Solons reformer ophævede de fattiges gæld, frisatte dem fra slaveriet og gjorde det ulovligt at gøre bønder til slaver. Han gav også almindelige borgere en vis politisk indflydelse, og han hentede borgere hjem til Athen, som var blevet solgt som slaver. Solon gik dog ikke så langt som til at omfordele landbrugsjorden, hvilket de fattige bønder ønskede.

Reformerne inddelte Athens borgere i fire formueklasser efter størrelsen af deres landbrugsproduktion og gav dem politiske rettigheder svarende dertil. Den øverste klasse, 500-målsmændene, fik flest politiske rettigheder. De næstøverste, ridderne, havde en del rettigheder og desuden pligt til at stille med heste som ryttere i hæren. Den tredje klasse, skjoldfolkene, havde visse rettigheder og...