[26]

Analyse af tale

Her finder du vores analysemodel til taler i danskfaget. En taleanalyse består i at lave det, man kalder en retorisk analyse af en tale og dens virkemidler for at se, om afsenderen lykkes med sin tale og overbeviser sin modtager. Der, hvor du typisk kan blive bedt om at lave en taleanalyse, er i opgavegenrer som analyserende artikel, SRP eller til mundtlig eksamen.

Først hjælper vi dig til at indkredse talens kommunikationssituation, hvor vi bl.a. tager fat i afsender, modtager og omstændighederne omkring talen. Derefter viser vi dig, hvordan du analyserer din tale i detaljer. Fx ved at se på appelformer eller retoriske virkemidler. Vi forklarer dig også, hvordan du bygger oven på din analyse med en fortolkning, vurdering eller perspektivering.

Modellen giver dig desuden starthjælp til at identificere forskellige talegenrer, fx nytårstaler, grundlovstaler og 1. maj-taler, som kan hjælpe dig i din analyse.

Retorisk analyse er en af flere danskfaglige metoder. Du bruger jævnligt metoden på både taler og andre sagprosatekster og møder den i forbindelse med den daglige undervisning eller dine afleveringer. Det kan også være i andre sammenhænge, fx mundtlig eksamen, DHO eller SRP. Måske har du brug for at vide mere om, hvad der kendetegner retorisk analyse som metode, så du kan forklare det i en opgave eller til eksamen? Så kan du læse mere om den i vores store kompendium om metoder i Dansk.

Uddrag

Her kan du se et kort uddrag fra vores model til taleanalyse:

Hvem er taleren?

Når du undersøger talerens afsender, så spørg først og fremmest dig selv, hvilken interesse taleren har i talens emne? Der kan for eksempel være noget på spil for taleren rent politisk, økonomisk eller personligt.

Prøv at koble dette til talerens baggrund. Det er nemlig sådan, at en taler aldrig kan være helt neutral, men altid kommer med sin helt særlige “bagage”, som kan være relevant for din analyse af hans eller hendes tale. Sådan noget som etnisk baggrund, uddannelse og politisk ståsted påvirker talerens egen opfattelse af emnet. Men samtidig påvirker det også vores opfattelse af talerens troværdighed.

Dog skal du kun fokusere på det om talerens baggrund, der er relevant for netop denne tale og dens emne. Hvis emnet er vilkårene for landets folkeskolelærere, er det eksempelvis relevant, hvis taleren netop har en baggrund som folkeskolelærer. Pas på med ikke at komme til at lave en hel biografi om taleren med en masse ligegyldig information.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Analyse af tale

[26]
Bedømmelser
  • 14-12-2016
    Givet af 3.g'er på STX
    Vildt god hjælp. Sad selv fast i en analyse af en tale, men manglede mere at skrive om. Her var denne web bog en kæmpe hjælp.
  • 16-11-2016
    Givet af HF-elev på 2. år
    Så fik jeg endelig lavet og forstået hvordan man skal analyse en tale :)
  • 25-02-2023
    Givet af EUX-elev på 2. hovedforløb
    gode noter og hjælper meget
  • 12-05-2016
    Givet af 2.g'er på STX
    Stor hjælp i forbindelse med min DHO