Her kan du høre vores podcast om Johannes V. Jensens myte ”Vinternat”. I podcasten diskuterer vi, hvordan myten skal analyseres og fortolkes. Podcasten giver dig dermed en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Titlen siger, hvad tidspunktet er for fortællingen. Det er en vinternat, og det er en frostklar nat. Det er en meget billedlig beskrivelse, vi får af denne her vinternat. Vi er i en stor by. Det bliver beskrevet, hvordan byen i ét kan falde sammen som det fineste ispulver. Det er i øvrigt med henvisning til en mytologisk figur, fuglen Rok. Hvis den lige pludselig lettede og baskede med vingerne, så kunne byen falde sammen. Men pointen er, at man får fornemmelse af en skrøbelig setting.
Det fysiske miljø er skrøbeligt og sitrende, som man måske også kender det fra frostklare nætter. Der er også noget med en stilhed og bag den stilhed en susen, som det bliver beskrevet her i starten.
Så følger vi sådan set en telefonsamtale, hvor jeget ringer ind til en telefoncentral, hvor han bliver stillet om. Han opgiver et tal. Vi får ikke at vide, hvad det er for et tal. Men han bliver stillet om og kommer igennem til en stemme i den anden ende.
Det bliver præsenteret som en vens stemme, men det er lidt gådefuldt for os, hvem denne ven er. …denne her ven afslører, at han er blevet slået ihjel af sin kone. Han har altid haft hovedpine, så han har bedt konen om at myrde sig med en økse. Så fortæller han så at hans hoved er flækket:
ud væltede en modbydelig betændt ansamling af Asien og Afrika og alle hovedstæderne og havet og bjergkæder og jernbaner, sporvogne, skruer, kabler, akkumulatorer og andet syrestinkende materiel, aviser, bøger og kul, sne, røg, storme og dunst – ganske ligesom utøjet fra gudebilledet, der blev slået i stykker – og i det samme stod sgu solen op, som skrevet står.
Det er nærmest hele inventaret fra Johannes V. Jensen forfatterskab, der vælter ud her.
