Sprog

Den sproglige stil er lav, fordi synsvinklen ligger hos et barn

Stilen i novellen ”Villy” er lav. Det vil sige, at sproget er simpelt, hverdagsligt og lægger sig tæt op ad talesproget. Der gøres ikke brug af komplicerede ord eller fremmedord. Sproget er enkelt. Det ser vi allerede fra begyndelsen: 

Efter en lang køretur kommer de til Inge og Hans-Kurt. Far parkerer bilen i gårdens mudder, som er tyk efter sommerregnen. Mor åbner forsigtigt døren, for hun ved, at den store hund Villy altid løber igennem bilen. Men den er fredelig nok på bunden, bare den får lov til at løbe lidt rundt og sige goddag.

Brugen af ordene ”mor” og ”far” giver novellen et barnligt udtryk, som stilistisk gør stilen lav, fordi der anvendes ord, som børn ville bruge. Derudover gøres der brug af faste vendinger fra talesproget. Vi hører om Villy, at den er ”fredelig nok på bunden”. Det er et fast udtryk, som vi især kender fra talesproget. 

Virkning

Den lave stil hænger sammen med, at novellen fremstår som fortalt af et barn. Børn har ikke den samme forståelse af verden som voksne, og det afspejles i Minas enkle, lidt naive sprog. Det gør novellen let at læse, og samtidig virker historien realistisk og genkendelig for os. 

Derudover er det enkle sprog med til at gøre novellen foruroligende. Den lave stil får os til at tro, at historien er mild og uskyldig, men indholdet viser os noget andet, nemlig en uhyggelig historie om en grusom ulykke og et barn, der overfald...