Podcast

Her kan du lytte til vores podcast om ”Tilflyttere” af Helle Helle. I podcasten diskuterer vi, hvordan novellen kan forstås og tolkes. Lyt med og få en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

Indhold

00:00Resumé af novellen
01:20Personer og fortæller
07:35Miljøskildring
11:15Sproglige virkemidler og minimalistiske genretræk
15:55Fortolkning og tema

Medvirkende

Birgitte (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysen i podcasten:

Noget af det første, man kan lægge mærke til i denne her novelle, er at Helle Helle skriver i en minimalistisk stil, hvor vi ikke får for meget at vide. Som vi også talte om før, at der mangler det her med forklaringerne. Vi får at vide, at hun ikke rigtigt kan beslutte sig om at læse eller ej. Men vi får ikke at vide hvorfor. 

Så vi får meget begrænsende, men også meget præcise beskrivelser. Det gør dog stadigvæk, at der bliver efterladt nogle tomme huller, som vi som læsere selv må prøve at fylde. Det gør også, at vi i virkeligheden kan have flere forskellige fortolkninger af, hvad der foregår, alt afhængigt af, hvordan vi oplever de tomme huller.

Vi kan selvfølgelig ikke fortolke hvad som helst. Det handler ikke om, at manden har været i Amsterdam og hente narko. Det er der overhovedet ikke noget i teksten, der tyder på. Så man må alligevel lave en eller anden form for fornuftigt helhedssyn på teksten.

Ja, det er en meget, meget åben tekst faktisk. Helle Helle har afbalanceret den sådan, at man kan læse den lidt i forskellige retninger. Men der er mange huller. Et eksempel på et hul er jo, hvorfor er de flytter hertil? Hvad er det, de kommer fra? Det ved vi ikke noget om. Et andet eksempel på et hul er, hvad døde Lone af?

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind