Podcast

Her kan du høre podcasten om Camilla Christensens novelle ”Spasser”. Podcasten kommer først ind på tekstens handling. Derefter går den ned i, hvordan teksten kan analyseres og fortolkes. Ved at lytte med får du en god start på dit eget arbejde.

Indhold

Her får du et kort overblik over indholdet i podcasten, så du kan finde frem til det, du gerne vil høre mere om.

00:00Hvad handler novellen om?
00:50Komposition og konflikt
02:10Miljø
05:20Personer
09:10Sproglige virkemidler
10:45Fortolkning og tema

Medvirkende

Line (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Det er et betonlandskab. Det er et køligt sted, som ikke virker særligt rart at være i. Det understreger også det ubehagelige i situationen. 

Hvis vi lige vender tilbage til ham, vi kan kalde 'spasseren'. Han er næsten helt uskyldsren, han er næsten et lam, der bliver bragt ind til løverne i novellen. De bliver jo også præsenteret næsten som rovdyr. Vi hører, hvordan deres tænder "gnistrer" i neonlyset, så der bliver også lagt op til en kontrast mellem grupperne i teksten. Mellem ham og de ondskabsfulde piger og drenge.  

Det er også interessant, at ekspedienterne som gruppe hjælper ham. Han får udløst det epileptiske anfald af drengenes sparken og larm. Men de ved jo også, hvad der vil ske. De griber ikke ind forinden. 

Man kan også diskutere, at det er drengene, udløser det, men pigerne er lige så meget med i det. De venter lige så meget på det. Så på den måde bliver det også et billede på, hvordan ondskab og mobning er et flokfænomen. Det er noget, hvor man som flok ikke har en individuel samvittighed. Man følger bare flokken. Her handler det måske om, at drengene skal vise sig for pigerne. På den måde bliver det et billede på, hvordan ondskab og mobning fungerer. 

Man kan også lægge mærke til, at kunderne beskrives, som nogen der ikke kender ham. De slår blikket ned. Så står der: "For man ser ikke på den slags mennesker". Så der er også en udpegning af det anderledes der.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind